top menu

Nye governance vinde blæser i topfodbolden – med relationer til casen vedr. Premier League og Manchester City

Manchester Citys har angiveligt brudt Premier Leagues governance-regler, hvilket igen stiller klubben i en anstrengende situation. Der kommer nu med garanti en juridisk krig, som vi også så tilbage i 2020, da City først fik en hård straf med udelukkelse fra UEFAs turneringer, men som blev omstødt af den int. sportsdomstol CAS[1]. Denne sag er dog anderledes og taler ind i en timing og kontekst, som er præget af, at City tidligere har været i søgelyset, er blevet straffet for lovbrud (om end mildere efter appellen til CAS), men også er genstand for, at der blæser nye vinde i og omkring Premier League og den europæiske topfodbold.

Billede: Manchester City er tidligere blevet straffet for brud på UEFAs FFP-regler (Cortsen, Hehr & Nielsen, 2021).

Anklagen mod Manchester City

Anklagen mod City lyder på mere end 100 brud på Premier League’s finansielle governance-regler over en lang periode på ca. 10 år. I denne periode har City angiveligt ikke handlet i såkaldt ’god tro’, men har derimod udvist en adfærd, som ikke spiller perfekt sammen med øget fokus på transparens vedr. den økonomiske performance og økonomiske bæredygtighed, jf. regelsættet. Derimod har klubben ifølge anklagepunkterne forsøgt at ’sminke’ såvel klubbens indtægts- som omkostningsside. Kommercielle partnerskaber og sponsoraftaler er potentielt ikke altid indgået med reelle sponsorer på markedsmæssige vilkår, men dækker derimod over andre former for pengetilførsler. Samtidig er omkostningssiden influeret af eksempelvis kontrakter med nøglemedarbejdere, som går igennem andre selskaber. Samlet set giver det et billede af en økonomisk performance, som kører en ’kreativ’ omvej udenom klubbens ’normale’ driftssituation.

Det bliver interessant at følge, hvordan disse anklager og sagen falder ud ovenpå undersøgelses- og behandlingsprocessen. Om ikke andet er det en sag, som vidner om den store udfordring, der har været med 1) at håndhæve UEFAs Financial Fair Play regler (nu afløst af ’UEFAs financial sustainability rules’, som trådte i kraft sidste sommer) og 2) at begrænse det økonomiske overforbrug og urene trav, der har været i.f.t., at mange topklubber i iveren efter at positionere sig i fodboldens absolutte top investerer massivt i TALENT og SPORTSLIG IMPACT, hvilket er relateret til spillere med unikke kvalifikationer. Udfordringerne er beklageligvis ikke en stor nyhed i professionel topsport, hvor der er mange cases, som viser, at personer eller sportsorganisationer træder over reglerne og er tilbøjelige til at omgå reglerne for at kunne konkurrere og vinde! Det har vi også set med doping (dog ikke så udbredt i fodbold som i andre sportsgrene, f.eks. cykling), men også tidligere, når topklubber er blevet straffet for på kreativ vis at omgå transferreglerne.

Hvad er der på spil?

Uanset hvad, så er det her alvorligt for City. En hård straf vil sætte dem væsentligt tilbage. Stjernespillere og træneren (Guardiola) vil presse på for at komme videre. Økonomien nyder godt af at spille med i toppen, og en hård straf (ja også bare disse beskyldninger give ridser i lakken) vil også devaluere Citys brand og ikke mindst klubbens ejere fra Abu Dhabi.

 

Billeder: Diskussion af sagen i Premier League studiet på TV (kilde: Viasat/TV3Sport).

Timing og kontekst spiller som nævnt m.h.t. de nye vinde i topfodbolden altid en rolle, og der er i England, også governancemæssigt kommet stigende pres på.  Andre samfundsbastioner, inkl. regeringen, kigger ind i, hvordan fodbolden spiller sammen med resten af samfundet, så Premier League har (måske også ovenpå, hvad der er sket omkring ejerskabet af Newcastle og den øgede fokus på governance) behov for at vise, at de som liga bevæger sig i den rigtige retning (sammenlignet med f.eks. Bundesligaen eller LaLiga). Så det her bliver også et spørgsmål om, hvad der ellers er på spil i fodboldøkonomien.

Med- eller modvind for den solidariske model og sammenhængskraft?

De nye vinde viser, at konkurrenceevne altid vil være på spil, men vi ser også et interessant mønster her, hvor andre, både udenlandske ligaer (f.eks. LaLiga) eller klubber sågar sammen med andre (og konkurrerende) engelske klubber italesætter fodboldens udfordringer, og hvordan klubber med statsinvolvering og dybe pengetanke skævvrider konkurrencesituationen. Topfodbolden var for årtier tilbage (også dengang) et spil om penge, men knap så store beløb og polarisering. Nu eksisterer der en øget grad af politisering, og dermed begynder lobbyisme at spille mere ind, hvilket selvfølgelig udnyttes af de respektive interessenter i italesættelsen af fodbold. Derfor forventer jeg også i de kommende år stigende intervention fra fodboldens instanser, og denne sag og andre (f.eks. hvad der sker i Juventus) skal også ses i det lys. Og hvad betyder antallet af sager i den henseende samt antallet af anklager mod City; det understøtter den udvikling, som jeg argumenterer for med stigende intervention. Behovet for intervention bliver desuden ofte en diskussion relateret til, hvorvidt fodbolden har udvist evnen til selv at styre tingene. Til trods for stigende indtægtsgenerering over tid, så er City-eksemplet samt Chelseas ageren i de seneste transfervinduer desværre eksempler på, at klubber stadig vil udforske kreative løsningsmodeller og indimellem gå over grænser for at vinde på såvel kort som lang sigt. Sportslig succes er trods alt essensen i den europæiske topfodbold uden stor regulering koblet med ’win-maximization’ i fokus (’the winner takes it all’ princippet præger ikke bare diskursen, men også handlingsmønsteret). Så fodboldens instanser med UEFA, de nationale forbund og ligaer bør derfor gøre, hvad de kan for at holde kontrollen med det vigtige og indtil nu solidariske økosystem i europæisk fodbold.

[1] Det tyske tidsskrift Der Spiegel publicerede tilbage for nogle år siden nogle lækkede dokumenter, som involverede City og de her regelbrud og dermed bruddet på UEFAs FFP-regler for at kunne opnå øget frihed til at investere i talent og visionen om at bl.a. at stå med det eftertragtede CHL-trofæ. Det førte til en undersøgelse fra UEFA og den straf, som vi i øvrigt også beskriver i en bog (Cortsen, Hehr & Nielsen, 2021), hvor City fik en straf på 2 års udelukkelse fra UEFAs turneringer og en bøde på 30 mio. Euro, endte dog med en bødestraf på 10 mio. Euro. Det var billigt i forhold til den oprindelige straf, men også en problemstilling for fodboldens instanser i.f.t. hensigten med at begrænse overforbruget i fodboldøkonomien (og begrænsningen af den stigende polarisering mellem de mest ressourcestærke klubber og mindre bemidlede fattig) gennem håndhævelse af FFP-reglementet.

Referencer: 

Cortsen, K. H., Hehr, M., & Nielsen, R. (2021). Sportsmanagement: Ledelse og kommercialisering i sportsbranchen. Hans Reitzels Forlag.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Loading Facebook Comments ...