Livet er IKKE for kort til kvindefodbold

Hvis kvindefodbold skal udvikles endnu bedre fremadrettet, så er det vigtigt at få kvindefodbolden positioneret endnu mere på det samfundsmæssige landkort. Der er masser af fremdrift på medlemssiden, ligesom Danmark gjorde det godt med en semifinaleplads ved EM i Sverige den forgangne sommer. Det er styrker, som DBU og andre interessenter skal udnytte i fællesskab. Tendenserne indenfor sportsbranding peger i retning af vigtigheden af ’timing’, og for at udnytte danskernes EM-semifinale og medlemstilstrømningen i optimal henseende, kan der være store fordele i at sætte ind nu. Det skal også forstås på den måde, at ’winning matters’ (f.eks. illustreret da kvindecurling præsterede internationalt eller via det boom, som var relateret til kvindehåndbold), da ‘vinder-performance’ alt andet lige har en tydelig tendens til at skabe følgeskab i sport.

Forskning  og historik indenfor sportsbranding påpeger, at formatet omkring sporten er afgørende for den fremtidige udviklingsretning. Regelændringer og tilpasninger af forskellige sportsgrene har været normen frem for undtagelsen gennem den udvikling (også kommercielle), som sport og idræt har gennemgået set ud fra et længere tidsperspektiv. Hvad fodbold angår, kan der perspektiveres til den formatændring som UEFA Champions League gennemgik i starten af 1990’erne, og som ansporede til yderligere interesse fra forskellige vinkler. Jeg husker fra et besøg i England tidligere i år, at Kelly Simmons fra det engelske fodboldforbund netop berørte turneringsformatet som en vigtig præmis for elitefodboldproduktet for kvinder. Set herudfra giver det mening, at man i England ikke spiller henover vinteren, da forretningsmodellen og turneringsformatet så ville være i DIREKTE KONKURRENCE med den allestedsnærværende herrefodbold.

Kvindefodbold bør italesættes i endnu højere grad. Italesættelsen kan sammenholdt med større mediebevågenhed være med til at skærpe fokus og positive holdninger til kvindefodbold i bred forstand. Positiv ’story telling’ er vitalt, og der er masser af positive historier at fortælle. Hvis man sammenligner kvindefodbold og tennis, er der oftest en tendens til, at det er nemmere for folk at erindre navnene på kvindelige tennisspillere, og det skyldes primært ’story telling’ i form af de kløfter, som forefindes mellem eksponeringer og informationen i relation til kvindetennis kontra kvindefodbold – ofte er der andre muligheder for kvinder i individuel sport end i holdsport. Det er et stort ansvarsområde, og det kunne faktisk vendes til en fordel, også for medierne, hvis disse havde en del af deres sportsdækning, eksempelvis på Internettet, som var dedikeret til kvindesport, inkl. fodbold. Det skal ses ud fra en ’agenda-sættende’ drejning imod det faktum, at medierne har magt og evner til at ændre tingenes gang.

Set udefra har man gjort mange ting rigtigt i Tyskland (og for den sags skyld også i lande som Sverige og USA), da kvindefodbolden har en anden og ’mere accepteret’ rolle i samfundet end i Danmark. I Tyskland var de værter for en flot VM-slutrunde i 2011 og har desuden været gode til at ’co-brande’ kvindefodbold og landsholdet sammen med herrerne, og den slags kampagner skaber såvel øget synlighed som ’mening’.

Hvis man diskuterer kvaliteten af kvindefodboldproduktet, så vil en isoleret og simplificeret model typisk pege på, at god kvalitet vil skabe mere ’engagement’ og ’deltagelse’. Derudfra giver det også mening at antage, at investeringer har en betydning. I Sverige har en strategisk prioritering samt investeringer i kvindefodbold gjort en positiv forskel. Med dette in mente vil det også give god mening, hvis der var mere ’co-funding’ og ’co-branding’ af fodboldproduktet i Danmark på tværs af køn, både m.h.t. elite- som græsrodsniveau, da en større samlet interesse og forståelse kommer begge sider af bordet til gode, især på et tidspunkt hvor der på medlemsfronten er ’vind i sejlene’. Når præmissen er sport med en god grad af deltagelse, så er det samtidig et attraktivt investeringsobjekt forstået på den måde, at det er en god platform til at skabe ’indhold’, som man med fordel kan tage ejerskab på.

Sensational Football og grundlægger Majken Gilmartin opsummerer en god dansk case, der reflekterer en person som har forstået betydningen af, at fodbold er ’nøglen til kongeriget’, da fodbold har enorm ’appeal’ og gennemslagskraft, også i forhold til nutidens moderne kvinderoller i samfundet. Majken har ud fra en gennemsyrende passion for fodbold sat sig for at ’skabe en ny virkelighed for kvindefodbold’. Grundlaget for en ny virkelighed er erkendelse, bl.a. erkendelse af nogle af ovennævnte aspekter, og den erkendelse og know how har været et godt udgangspunkt for Sensational Football. Majken har sammen med forskere på forskellige universiteter bl.a. udviklet en ny fodbold, som er lettere og mindre end den gængse str. 5. Basalt set ændrer det konditionerne for spillet, både i forhold til at gøre spillet mere seværdigt og sikkert (den nye bold passer bedre til kvindernes fysik, hvilket kan minimere skader samtidig med, at det giver et bedre flow i spillet). Derudover er Majken ophavskvinde til masse spændende events og initiativer, som sætter kvindefodbolden i alle afskygninger i fokus, se mere på Sensational Football‘s hjemmeside. Så alt i alt har Majken etableret en fin ’connective’ platform, som appellerer bredt til kvindefodboldens interessenter, hvad enten der er tale om forbund, klubber, sponsorer, medier, udøvere eller andre interessentgrupper. For mig at se er det vigtige i forhold til gode cases indenfor kvindesport eller kvindefodbold, at der er budskaber og initiativer med potentiale og stor gennemslagskraft uanset, hvorvidt det handler om elitespillere med talent (hvor unge piger jagter den samme drøm som drengene om at blive professionel), CSR (initiativer med snert af social ansvarlighed som kan ændre ’livet’ for bestemte grupper), markedsstørrelse, brandstyrke, værdier, økonomiske gevinster – det handler om at kunne forudse fremtiden og ’gribe fat i øjeblikket’ og iværksætte nogle bæredygtige løsninger, hvor det idealistiske og det forretningsmæssige går hånd i hånd, for kvindefodbold er et andet ’salgbart’ produkt end herrefodbold.

Se i øvrigt mere om udviklingen af kvindefodbold i denne artikel, som jeg har skrevet til magasinet Sport Executive. Et link til nyeste nummer af dette magasin kan findes ved at klikke på linket i menuen til højre på denne hjemmeside.

Problemstillingen omkring det fysiske aspekt nævnes:

Ikke den bedste idé, se nedenfor: