Perspektiver vedr. afslutningen på Superligaen i fodbold – konsekvenser ang. nedrykningsdramaet

Dagens Superligarunde markerer en vigtig afslutning på turneringen i og med, at så meget er på spil for begge mandskaber i den deciderede nedrykningskamp mellem Brøndby IF og AC Horsens, såvel sportsligt som økonomisk. Det er et opgør, som giver genklang i fodbold-Danmark, da vigtigheden af kampen har stor betydning for såvel spillere som klub, men også for andre interessenter som eksempelvis byen eller lokalområdet, fans, sponsorer, investorer og medier. Det sportslige er vigtigt, for fodbold på første klasse i Superligaen har en anden appeal til alle interessenter end fodbold i 1. division. Samtidig har eksistensen i Superligaen stor betydning for klubbens brand og den ‘spill-over effekt’, som dette har på interessenterne og derigennem på klubbens forretning. Driftsbetingelserne er ikke så attraktive i 1. division, og derfor er det vigtigt for den eventuelle nedrykker at vende hurtigt tilbage til Superligaen, så den negative forretningsmæssige virkning ikke bliver endnu hårdere. Udover den sportslige og økonomiske impact, er der også en psykologisk impact forbundet med at sikre eksistensen i Superligaen, da der er en vis stolthedsfølelse for klubbens interessenter ved at være i Superligaen fremfor 1. division. I den forbindelse skal man også huske på sammenhængen mellem klubbens og byens brand, hvilket også har en vægt i interessenternes støtte til klubben. Alt er nemmere, når man vinder fodboldkampe, hvorfor nedrykkerne er afhængig af, at man hurtigst muligt kommer i gang med at vinde nogle fodboldkampe i 1. division.

Med fokus på lokalområdet vurderer jeg, at en nedrykning brandmæssigt vil have størst negativ betydning for Brøndby, da Brøndby er synonym med fodbold, mens Horsens som veludviklet kulturby via bl.a. koncerter har andet at byde på. Det skal ikke forstås på den måde, at det ikke har betydning for Horsens at have et hold i Superligaen, men for hele identitetsfølelsen i lokalområdet har det større konsekvenser i Brøndby, hvor meget af kulturlivet i højere grad er associeret med København end Brøndby. Men uanset hvad så går begge byer glip af en del eksponering, hvis næste sæson byder på 1. division i stedet for Superligaen.”

Uanset hvad så vil det gøre ekstremt ondt for såvel Brøndby som Horsens at rykke ned. Jeg vurderer dog, at Brøndby som klub er bedre rustet end Horsens i forbindelse med en eventuel nedrykning, hvilket jeg bl.a. vurderer ud fra, at det lykkedes klubben at gennemføre en succesfuld aktieemission for nylig. På den konto reddede klubben eksistensgrundlaget, og selvom den positive effekt ved kapitaludvidelsen minimeres ved en nedrykning, som koster økonomisk, så er klubbens grundlag for at vende tilbage til Superligaen stærkere end i AC Horsens. Det vurderer jeg bl.a. ud fra, at klubben via aktieemissionen fik sat sit brand i spil i praksis, og emissionen viste, at der stadig er støtte og tiltro til, at Brøndby har en fremtid som Superligaklub. Faciliteterne er gode på Vestegnen og klubbens talentstruktur er opbygget over en lang årrække med en stor kvalitet, og i den sammenhæng ser Brøndby også ud til at stå stærkere end Horsens. Klubben har allerede bragt flere unge spillere ind i denne sæson, og de har fået værdifuld erfaring, som styrker klubbens sportslige fundament, hvis den står på 1. division efter kampen i dag. Samtidig er det en stor økonomisk fordel for en klub at have en stærk ungdomsafdeling at trække på, hvis presset for at gå den vej ud fra økonomiske betragtninger bliver en realitet. Det har vi bl.a. set AaB have succes med, og en klub som AGF med en veletableret ungdomsafdeling har også været tvunget til at tænke mere i de baner. Brøndby har allerede varslet, at en nedrykning kan betyde, at de skal satse på billigere spillere og droppe nogle af de løntunge drenge, som står overfor kontraktudløb, og i den henseende skal et veludviklet talentsystem træde i karakter. Jeg mener også, at den proces, som Brøndby har været igennem for at overleve økonomisk, kan vendes til noget positivt, hvis der kommer folk til med stærke strategiske evner til, som kan danne grobund for på sigt at bringe en klub med et godt fundament via en stærk talentfabrik og et godt brand tilbage på ret køl.

Økonomisk vil det være hårdt for begge klubber at rykke ned. Kort fortalt vil det have en negativ effekt på driftsbetingelserne. Mulighederne for at hente indtægter ind er begrænsede i 1. division sammenlignet med 1. division. Det gælder på alle platforme. Det betyder, at klubben i endnu højere grad skal tænke i balancen mellem indtægter og udgifter. Der skal laves en bæredygtig plan, der går på hurtigst muligt at komme tilbage til Superligaen samtidig med, at klubben tager hensyn til risicivurderinger, hvis det ikke lykkes at vende hurtigt tilbage. I så fald vil det have en negativ forstærkende effekt på indtægtsgrundlaget, som alt andet lige ikke er positiv for forretningen. Begge hold skal håbe på, at der sker det samme som for eksempel Esbjerg eller Randers, d.v.s. at man hurtigt kommer tilbage til den bedste række og samtidig får succes med resultaterne der.

Jeg vurderer dog, at begge klubber vil være godt rustet til at komme hurtigt tilbage til Superligaen, hvilket dog er afhængig af det sportslige set-up, som de vælger at køre videre med i ‘år 1’ efter nedrykningen. Momentum i forhold til at spille i et højere tempo i Superligaen samt at have et mere professionelt set-up over en længere periode end mange af holdene i 1. division skal udnyttes til at vinde kampene allerede fra starten af sæsonen i 1. division. Man ved, at den del har stor betydning for mulighederne for at komme tilbage. Det er Randers, Esbjerg og AGF lysende eksempler på, og Horsens har også selv prøvet turen med at vende hurtigt tilbage til Superligaen efter en nedrykning. Charmen ved at følge fodbold er dog, at der er ingen garantier. Det er derfor klart, at begge klubber skal genoverveje forholdet mellem indtægter og udgifter, hvis man efter en nedrykning ikke kommer hurtigt tilbage, da det som bekendt koster at køre med et stort og meget professionelt set-up i 1. division, hvor indtægtsgrundlaget ikke er på samme niveau som i 1. division. Der er der nemlig grænser for, hvor længe man kan blive ved med, og det er set hos andre klubber, der har måtte justere meget på spillertruppen i tilfælde, hvor det ikke lykkedes at komme tilbage til den bedste række. Det er en balancegang, for fodboldøkonomien er jo kendetegnet ved, at de klubber med det stærkeste set-up økonomisk over en længere periode har størst sandsynlighed for at vinde.