Hvad betyder ‘konkurrence’ for sportsproduktet?

Endnu en runde af Superligaen er færdigspillet, når FC Midtjylland og AaB afslutter rundens sidste kamp i aften. Spændingsmomentet er udvandet i forhold til guldmedaljerne. FC København fjernede den spænding, da holdet i syvendesidste runde slog de nærmeste rivaler fra FC Nordsjælland med 3-2 på udebane i Farum. FC Nordsjælland markerede ellers ‘undtagelse fra reglen’ sidste år, da de som følge af godt strategisk arbejde i den sportslige sektor løb med guldet og adgangen til at spille UEFA Champions League til trods for, at FC Københavns økonomiske set-up er på et andet niveau. Set over en længere periode er den europæiske fodboldverden nemlig kendetegnet ved, at de stærkeste klubber (rent økonomisk) er lig med større sandsynlighed for at vinde mesterskabstitlen. De klubber, som render med titlerne (eller placeringerne i toppen af rækken, hvis vi kigger på de store europæiske ligaer), får adgang til det forjættede land i form af adgang til klubfodboldens guldåre UEFA Champions League, som kaster store indtægter af sig. Det er med til at give en polarisering mellem de stærkeste og svageste klubber i de nationale ligaer. FC København har i år henholdvis 10 og 18 point ned til de nærmeste forfølgere FC Nordsjælland og Randers FC med 4 kampe igen af turneringen (nu har FC København endda spillet de to seneste kampe uafgjort). Det billede er ikke anderledes i andre udenlandske ligaer. FC Bayern München har 20 point ned til de nærmeste forfølgere fra Borussia Dortmund, som igen har 8 point ned til Bayer Leverkusen på tredjepladsen med 3 kampe igen. I den engelske Premier League er det vel heller ikke overraskende, at klubber som Manchester United, Manchester City og Chelsea FC har sat sig på de tre øverste pladser, som giver direkte adgang til UEFA Champions League. United har sikret sig titlen, i øvrigt godt hjulpet af deres indkøb af Robin Van Persie. Det er klubber med et enormt brand- og markedspotentiale eller klubber, som har investeret betydelige summer i at komme frem på det globale fodboldlandkort. Arsenal følger lige efter på den fjerdeplads, som giver kvalifikationskampe til UEFA Champions League – klubben har penge på bogen, men har i højere grad solgt ud af stjerneparaden de senere år end været garant for de største indgående transfers i Premier League. I spanien står det igen i år mellem mastodonterne FC Barcelona og Real Madrid. Ingen andre hold har for alvor formået at true de to ‘powerhouses’. FC Barcelona har med 5 kampe igen af turneringen 11 point ned til Real Madrid og hele 17 point ned til Atletico Madrid. Ja, fodbold er et ‘money game’, hvilket også illustreres i Frankrig, hvor nyrige Paris Saint-Germain med 4 kampe igen af turneringen har 9 point ned til Marseille på andenpladsen. Ja, pengeindsprøjtningen og indkøb af stjernespillere har ændret tingenes gang i Le Championnat.

I Superligaen i år er spændingen om guldet væk. Sølvmedaljerne ser også ud til at være sendt til FC Nordsjælland, mens der stadig er spænding om tredjepladsen mellem Randers FC og AaB. Den store spænding angår i år nedrykningsdramaet, hvor flere hold er fedtet ind i kampen om at undgå nedrykning, lige nu med Silkeborg IF, Brøndby IF og AC Horsens som de mest oplagt kandidater at dømme ud fra tabellen. Selve klubberne spiller en afgørende rolle i forhold til konkurrenceelementet. Med et blik på fanstrukturen og den geografiske fordeling af af holdene i Superligaen er det tydeligt, at klubberne optager en central position i bevidstheden hos landets fodboldfans i disses holdning til konkurrenceelementet og det samlede fodboldprodukt i Superligaen. I forhold til ledelse ude i landets fodboldklubber har den kommercielle og markedsorienterede tilgang stor betydning for at styrke klubbernes fanfølgeskab, sponsor- og brandgrundlag samt for at kunne generere bedre indtægtsstrømme. Brøndby IF er p.t. i store vanskeligheder såvel sportsligt som økonomisk, men de har gennem årene opbygget en fornuftig markeds- og brandmæssig position i dansk fodbold, hvorfor Superligaen tåler spørgsmålet: ‘Hvad betyder det for Superligaen, hvis Brøndby IF rykker ud?’ Klubben har gennem årene været god til at opbygge ‘kritisk masse’ i form af god fantilslutning, og på det område vil en nedrykning til dem selvfølgelig påvirke det samlede Superligaprodukt, også i forhold til at ligaen vil misse derbyopgørene mod FC København. Yderligere vil provinsen også misse kampene mod Brøndby IF. Samlet set er Brøndby IF placeret som nr. 2 efter FC København, hvad angår det samlede tilskuersnit i Superligaen. Hvad angår tilskuersnittet på hjemmebane er de placeret som nr. 3 efter FC København og AGF, mens de på udebane er placeret som nr. 2 efter FC København (www.superstats.dk). Brøndby IF har også haft landsholdsspillere i truppen og kendte profilnavne på Superliganiveau, som stadig har en større navnemæssig klang end det, som formodentlig kan ses hos nyoprykkede hold i Superligaen, men det er jo ikke ensbetydende med, at Brøndby IF skal overleve i Superligaen; det skal der spilles om med ‘survival of the fittest’ til følge. Min pointe er bare, at spillere og spillertruppen også har en betydning for det konkurrencemæssige element. Et godt scouting og talentsystem samt blik for indkøb og købmandsskab kan skabe en god spillertrup og vil, hvis andre forhold bakker op herom danne grundlag for forbedrede præstationer for klubber og forhåbentlig forøget billetsalg, seertal samt holdmæssig synlighed, som kan kaste yderligere kommercielle indtægter af sig. Randers FC må have følt dette efter at være rykket i Superligaen og leveret godt, ligesom AaB fik lidt ‘optur’ efter en hård periode ved i efteråret at levere stærke præstationer med flere ‘mælketænder’ på banen. Eksempelvis er der også større spænding om nedrykningen i Superligaen i år, da der er flere hold, som er tæt på hinanden niveaumæssigt, men havde ligaen i år haft 2 hold, som var væsentligt dårligere end alle andre, så havde der ikke været spænding om hverken fordelingen af guldmedaljer eller nedrykningspladser. Det ville ikke være godt for ligaen set fra et forretningsmæssigt synspunkt med øje for det samlede fodboldprodukt!

Spørgsmålet er, hvordan dette påvirker fodboldproduktet? Der er ingen tvivl om, at en stor del af sportsproduktet set fra et forretningsmæssigt perspektiv handler om ‘konkurrence’. Uden effektiv konkurrence og spænding er det svært at optimere indtægtspotentialet for klubberne. Derfor er det vigtigt, at de overordnede ledende instanser (forbund, ligaen/divisionsforeningen) samt klubberne har konkurrenceelementet med i tankerne, når der arbejdes på at maksimere fanfølgeskabet, tv-indtægter, sponsorater etc. Fodbold og anden professionel sport vedrører forgrenede markedspladser. Det skal forstås på den måde, at jo flere tilskuere, som kommer på stadion, jo mere interessant er det for en anden vigtig interessentgruppe, nemlig sponsorerne. Det er bare et eksempel, på at der forefindes en vigtig interaktion mellem forskellige markedspladser, som klubberne kan udnytte for at maksimere indtægterne. Fans skal identificere sig med klubben, og det kan skabes via forskellige faktorer. Konkurrenceelementet er en af disse faktorer. Vi har set det i forskellige klubber. Der skal gerne være ‘noget på spil’. AaB skabte eurofi, da de i 2008 stod som danske mestre og havde mange folk på lægterne, men det samme var tilfældet, da de forrige år sæson var en del af en hidsig nedrykningskamp. Her formåede klubben at fylde stadion selv mod mindre attraktive modstandere (end f.eks. FCK), da folk erkendte vigtigheden af at støtte deres hold i kampene mod rivalerne i bunden. Fans støtter i deres rolle af tv-seere eller ved at møde op til kampene på stadion, og deres pengepung tæller i forbruget af billetter, mad, merchandise, mediestof eller sponsorernes produktet. De holder det konkurrencemæssige system, som fodbold (eller sport) i bund og grund er, i gang. De efterspørger og higer nogle gange efter den emotionelle tiltrækning, som er forbundet med konkurrenceelement samt den kvalitet, som kan relateres til fodboldproduktet. Sidstnævnte træder i særdeleshed i karakter, når snakken falder på UEFA Champions League. Det er legepladsen for de største klubber i Europa (og verden) og vel sagtens scenen, hvorpå de kan møde ligesindede. Det element giver disse kampe en anden dimension, end når FC Barcelona møder Levante eller, når Bayern München møder Augsburg. UEFA er heller ikke sene til at understøtte det faktum med markedsføringsmateriale, som følger med deres Champions League set-up, og det driver fodboldinteressen frem på bredt niveau. Når det ypperste klubfodboldprodukt præsenteres er det klart, at der skabes større interesse hele vejen rundt i fanuniverset, lige fra de mest intensive fodboldfans til fodboldelskere i udkanten af forbrugsbarometret. Jo større popularitet, som en sport eller et hold/en klub opnår, og jo bedre præstationer, jo større vil fantilslutningen være – husk i den forbindelse på, at denne fantilslutning på den måde er relativ dynamisk og dermed afhængig af populariteten og kvaliteten af præstationerne. Husk også at et væsentligt konkurrenceelement træder i kraft i og med, at der i den oplevelsesøkonomi, som sporten og fodbolden befinder sig i, findes en større og større konkurrence om at skabe fans og få del i deres tid og penge.

Grænserne for at optimere fodboldproduktet i Danmark er ikke nået, selvom Danmark markedsmæssigt har sine begrænsninger, ligesom kvaliteten af det nationale fodboldprodukt i Superligaen heller ikke står mål med, hvad vi ser i større internationale ligaer. Det giver derfor også de ledende instanser for fodbolden i Danmark og klubberne kontinuerlige udfordringer i forhold til hele tiden at skabe produktmæssige tilbud, som er i tråd med efterspørgslen. I den forbindelse bliver det også ‘survival of the fittest’ ud fra den betragtning, at visse klubber har bedre forudsætninger og kompetencer end andre klubber for at gå i den rigtige retning udviklingsmæssigt, men samlet set kan det tværfaglige arbejde i dansk fodbold også med god grund styrkes (som det eksempelvis ses i udlandet). Fodboldens konservatisme må lægges på hylden, for den tilgang spiller ikke sammen med det postmoderne samfund og de kommende og mere kritiske sportsforbrugere.

Samtidig skal det anerkendes, at medierne udgør en yderst vigtig interessentgruppe, da især tv-dækningen er medvirkende til det store antal penge i professionel sport. Det ved fodboldbranchen godt, men der er stadig produktmæssige tiltag, som kan igangsættes på denne front. Viasat, som ejer tv-rettighederne til Superligaen i Danmark, arbejder hele tiden på at gøre deres tv-produkt stærkere og mere interessant. Det er der klare årsager til. De har den interesse, at de ved at ‘markedsføre fodboldpakker og –kampe kan booste seertallene og derigennem deres annoncører (som også inkluderer liga- og klubsponsorer). Derfor har Viasat har også været fortaler for at gøre Superligaen til et endnu større kommercielt cirkus ved at ‘åbne op for at vise mere af fodboldproduktet’ end selve kerneproduktet på banen (kampen på grønsværen med 22 spillere som deltagere). Viasat har bl.a. advokeret for at skulle med i omklædningsrummet samt for at følge spillere og trænere under kampene samt i den daglige træning eller under taktikmødet frem mod en kamp. Visse klubber som eksempelvis AGF og FC Midtjylland har været meget åbne overfor dette initiativ, mens andre klubber (f.eks. AaB vedr. omklædningsrummet) har været mere tilbageholdende. Det er i hvert fald et initiativ, som har delt vandene. Onside, som dækker Superligaen tæt på Internettet og på tv har via denne mere intense dækning af Superligaen gjort fodbolden til et endnu større show, og det er selvfølgelig en måde, hvorpå en liga kan skabe øget kommerciel værdi. Fodbolden styrker seertallene for Viasat, men for Viasat, Superligaen og klubberne er det et indbyrdes fællesskab og en medie- og forretningsmæssig interesseplatform, som styrker alle parter, bl.a. via eksterne parters penge, f.eks. liga- eller klubsponsorernes aktivering via tv-produktet. Det gode er, at der er udvikling. Det er trods alt det, som holder gryden i kog og gør, at vi som fodboldelskere til stadighed ikke har problemer med at få en søndag aften til at gå til stor fortrydelse for andre 😉