I forhold til den forrige ‘collective bargaining agreement’ (CBA) i NFL var der i det sidste ‘capped’ år, 2009 en maximum salary cap på $128 mio., men minimum salary cap samme år var på 87,6 % af denne cap (d.v.s. ca. $111 mio.). Hvad er betydningen af denne ‘salary cap’ samt de økonomiske hensigter i spil i forhold til forhandling af overenskomster i NFL?
I Europa har UEFA været modstander af, at mange unge talenter i de største og finansielt stærkeste fodboldklubber som f.eks. Chelsea FC ender som affald uden at blive udviklet optimalt. Systemet med ‘salary caps’ i USA forhindrer bl.a., at de stærkeste klubber ikke har en overflod af unge talenter på kontrakt for at øge sandsynligheden for at vinde trofæer samt for at sikre sig, at konkurrenterne ikke snupper dem. Yderligere sikrer ‘salary cap’ systemet, at der er en vis lighed mellem holdene i NFL, således at de finansielt stærkeste, f.eks. ‘large market teams’ som Dallas Cowboys, Washington Redskins og New England Patriots ikke distancerer sig for langt fra økonomisk mindre velfunderede hold som Detroit Lions eller ‘small market teams’ som Jacksonville Jaguars. Forretningsmodellen i NFL med ‘salary caps’ og en ligelig fordeling af de lukrative tv- og medieindtægter, som udgør ca. 2/3 af NFLs samlede indtægter, gør NFL-systemet meget attraktivt for ejerne. Det kan henføres til, at disse foranstaltninger giver anledning til stor spænding om udfaldet af sæsonen og derigennem øget interesse fra fans, medier, sponsorer etc. Det gør også det store cirkus, som Super Bowl er, meget spændende.
Yderligere skal et væsentligt element ved den økonomisk bæredygtige forretningsmodel for NFL ses i form af, at ‘det at vinde’ handler om, hvor godt et hold er i stand til at ‘drafte’, d.v.s. rekruttere spillere fra college-ligaen og udvikle disse spillere. I denne proces er der også taget højde for konkurrenmæssig lighed, da de dårligst placerede hold får bedre ‘draft-betingelser’.
Alt i alt er NFL en milliardforretning, som i historisk forstand har skabt en enorm kommerciel vækst henover ligaens eksistensperiode. Ifølge flere kilder er det den mest værdifulde sportsliga i verden. Det skal bl.a. ses ud fra, at hvert af de 32 hold får over $100 mio. årligt i tv-indtægter. Den enorme vækst i tv-indtægterne har således hjulpet såvel holdejerne som spillerne, der qua de seneste CBAs har formet et lukrativt partnerskab, der gavner begge lejre via de forbedrede indtægtsstrømme i NFL. Som tommelfingerregel kan man sige, at spillerlønningerne finansieres af de store tv-aftaler, da ca. 2/3 af klubbernes indtægter går til spillerlønninger – klubbernes indtægtsstrøm er jo i høj grad præget af, at 2/3 af de samlede indtægter for NFL kommer fra tv-indtægter. En stor del af populariteten skyldes også rødderne i ‘college-football’, der ligeledes er en stor forretning eksemplificeret ved Texas Longhorns og Notre Dame, der i 2009 som de to mest profitable college-hold realiserede en profit på henholdsvis $59 mio. og $38 mio. Denne forretning er så stor, at den er med til at finansiere andre sportsgrene på de amerikanske universiteter.
NFL-‘licensed’ merchandise sælges også i stor stil, og indtægterne herfra deles også ligeligt blandt holdene i NFL, ligesom alle hold får en fornuftig andel af entreindtægterne. NFL er altså i høj grad indbegrebet af show-business og kan opfattes som et stort kommercielt cirkus, der har egen tv-produktion i form af ‘NFL network’, forstår at iscenesætte events som den årlige draft samt Super Bowl og kapitalisere herpå samt promovere sporten og de enkelte hold lokalt, nationalt og globalt. I forhold til disse ting er et stort marked som New York også interessant, hvilket er en af forklaringerne (samt deres nye stadion) på, at de har fået lov til at afholde Super Bowl til trods for et koldt vejr. Det har også givet tro på, at Dan Snyder (Washington-ejer) muligvis i fremtiden kan lukrere på sine mangfoldige investeringer i Washington ved at kunne trække en Super Bowl event til hovedstaden.
En måde at værdiansætte sportshold på er ved at kigge på omfanget af indtægterne. Ser man på NFL som helhed havde Detroit Lions i 2009 samlede indtægter på $210 mio. til trods for, at holdet i indtægtsmæssig henseende var det dårligste hold. Der har været en stigende kommercialisering henover årene i NFL, og denne tendens er fortsat. Der er blevet investeret betragteligt i stadionrenoveringer eller -byggerier, og disse investeringer sammenholdt med opkøb af hold af ‘højere værdi’ (værdien af holdene er jo steget markant) har givet et pres fra ejerne om forøgede andele af det samlede indtægtsgrundlag for at balancere eller imødekomme evt. gældsforpligtelser. Derfor sidder der også en glad mand i Dallas ved navn Jerry Jones, som nød at kunne afholde Super Bowl i 2011, men som også har nydt andre store events indenfor bl.a. boksning, NBA-allstar, koncerter m.fl. En ny generation af ejere har præget udviklingen i NFL de senere år. Visse hold er blevet købt for ‘dyrt’ forstået på den måde, at overskuddet fra fodboldforretningen primært går til at dække gældsrelaterede forpligtelser. Derfor kan det være et problem for disse ejere med en ligelig indtægtsfordeling, i hvert fald vurderet ud fra de interesser, som ejere af et ‘large market team’ har.
Der kan jo perspektiveres til fodbold i Europa. Der er sikkert også folk i og omkring europæiske fodboldklubber, som ville ønske, at de bare kunne stikke alle CHL-indtægter i lommen uden at skulle tænke på gældsforpligtelserne, men virkeligheden er en anden, fordi visse investeringer ikke har været optimale eller for risikobetonede, f.eks. ‘overinvesteringer i dyre spillere’. Visse kilder omkring NFL siger derfor, at den nye generation af ejere, som investerer med høj risiko, kan være en trussel for ligaen – en situation som man også har set i europæisk fodbold, hvor visse klubber er meget gældsplagede. Sådan er situationen dog ikke helt i NFL, men visse ejere har for længst erkendt, at de ved investeringer i stadions kan differentiere sig fra konkurrenterne. Jerry Jones fra Dallas Cowboys har været meget progressiv og har skabt et enormt indtægtsgrundlag for Cowboys. Ved at investere i et nyt stadion har Cowboys i 2009 opnået samlede indtægter på over $400 mio. – flere ‘skyboxes’ og ‘corporate seats’ og opgraderede ‘hospitality-løsninger’ giver bedre indtægtsstrømme, og sideaktiviteter som andre events bidrager også positivt.
At der er kommet flere ejere til med rendyrket kommerciel tankegang for egen vindings skyld har skabt en interessekonflikt i relation til hele NFL. Ejerne har presset på for, at spillerne skal gå ned i løn, samtidig med, at de selv høster flere penge og endda har ønsket at tilføje flere kampe i sæsonen, som vil skabe yderligere indtægter. Ejerne har således vist tænder i et magtspil om kroner og øre, der kan gå ud over fans med interesse i kampe på stadion hver søndag. Ejerne har ved CBA-forhandlinger truet med ‘lock-out’, hvis spillerne ikke gav køb på nogle af deres økonomiske interesser. Argumentet for, at spillerne skulle give afkald på penge, er, at ejerne har investeret betragteligt i bl.a. stadions, som jo i sidste ende vil give forbedrede indtægtsstrømme. Store stadions er nemlig en nødvendighed for at kapitalisere yderligere p.g.a. et relativt få antal hjemmekampe. Retningen har således peget i mod, at de frie markedskræfter har fået bedre betingelser indenfor rammerne af NFL, hvilket på sigt kan skabe større kløfter mellem de rigeste NFL-hold og de fattigste uden, at vi dog vil se de samme kløfter, som findes mellem rig og fattig i europæisk fodbold. Dertil er NFL-systemet for sammentømret, for bæredygtigt i økonomisk forstand og for stor en del af den amerikanske sportskultur, som ikke bare lige kan ændres ‘overnight’. Desuden er omfanget af ‘governance’ på et andet niveau i USA end i Europa, hvor vi først indenfor den seneste år virkelig har set de ledende instanser røre på sig, f.eks. i form af UEFAs krav om ‘financial fair play’ eller DHFs interesse for øget økonomisk ansvarlighed i dansk håndbold. NFL har længe kontrolleret tingenes gang i amerikansk fodbold og været forholdsvist succesfulde i deres styring heraf. Konflikterne har derfor i høj grad handlet om, at ejerne vil have yderligere turneringskampe pr. sæson, og spillerne i denne ‘violent sport’ har argumenteret for, at det vil forkorte deres karriere, hvorfor de bl.a. har ønsket ‘lifelong health benefits’ samt bedre forhold for ‘veteran players’. Der er også problemer i forhold til det faktum, at ‘rookie players’ er blevet købt for dyrt uden, at de har bevist deres værd i NFL, og på det område har det været ønsker om foranstaltninger.
En sidste krølle på halen er, at de frie markedskræfter og indtoget af denne tankegang kan være positivt for NFL. Det skal ses ud fra, at typer som Jerry Jones får et motiv til at arbejde hårdt for at skabe udsolgte kampe. Vi har set det i dansk håndbold, hvor Jesper Nielsens indflydelse i AG København var et faresignal for visse danske håndboldklubber (og AG København gik jo også konkurs), men ligeledes kan det være positivt i den forstand, at visionære kræfter som Kasi-Jesper skaber ‘hype’ om sporten og bedre ‘show business’ og arbejder hårdt på at kapitalisere på de aktiver, som holdet har. Det kan revolutionere tankegangen i en sport og danne nye forretningsmønstre, som giver forbedrede indtægtsstrømme i sporten. Der er jo mange, som mener, at investeringer i en sport, f.eks. via nye og/eller bedre stadions, er meget gavnende (det er det også efter min mening, hvis forretningsmodellen stadig vil være bæredygtig), og netop derfor ses det som værende meget positivt, at NFL belønner New York for at investere i deres stadion og for at ville skabe ‘ny historie’, idet de er blevet tildelt Super Bowl i 2014. Ved at få Super Bowl til nye steder/lokationer, som investerer i NFL og amerikansk fodbold, vil fodbolden fortsat sprede sig som ringe i vandet i en selvforstærkende cirkel med trofast hold i den amerikanske befolkning. At få Super Bowl kræver jo en ‘bid process’ baseret på lokal opbakning både i form af donerede penge, men også i forhold til investeringer i stadion, så disse elementer vejer helt sikkert tungt i processen om at få lov til at afholde den interessante og økonomiske givtige megaevent, som Super Bowl er for en by eller en region. Og helt tilbage fra gammel tid har USA haft ry for at kunne løfte kommercielle opgaver som denne – også set i forhold til at få den økonomiske opbakning, se f.eks. på OL i LA i 1984, som blev finansieret af kommercielle interesser og ikke af offentlige midler. Super Bowl er og bliver indbegrebet af ‘mass entertainment experience’ for alle fra spillere til fans, sponsorer, tv og ikke mindst salg af tv-reklamer. Og kigger man tilbage på, at Dallas kørte med et operating budget på ca. $40 mio., som hurtigt blev finansieret, er den samlede økonomiske impact absolut værd at gå efter i en ‘bid proces’. Og ejerne, som er med til at stemme om, hvem der skal afholde Super Bowl, har jo nok haft dette med i overvejelserne, da det at få lov til at afholde Super Bowl indirekte er en måde at realisere finansieringen af investeringer i nyt stadion – Denver fik i sin tid skattepenge involveret i finansieringen af stadion, da de ligeledes står med et godt produkt, som ellers ‘bare kunne flyttes til en anden by’, så der er såvel magt som andet med i de økonomiske overvejelser. Det var anslået, at Dallas fik et ‘økonomisk boost’ (‘impact’) i omegnen af $600 mio. som følge af Super Bowl 2011. Nye estimater viser, at det forventes, at New Orleans vil se et tilsvarende boost på $432 mio. som følge af gårsdagens Super Bowl, så det er absolut en stor milliardforretning at afholde denne mega-event.
Fremtiden peger på endnu større kommercialisering i NFL, og ligaens ‘Commissioner’ Roger Goodell udtalte tidligere til Sportbusiness.com, at NFL har mål om samlede indtægter i 2027 svarende til et beløb på $25 mia. Det er ensbetydende med en vækst i de årlige indtægter for NFL på $1 mia. pr. år i gennemsnit frem mod 2027. Det bliver spændende at følge denne proces.
COMMENTS
No comments yet.