EM i fodbold og Tour de France finder forhåbentligt begge vej til dansk grund – balancen mellem teknikaliteter og pragmatisme

Coronakrisen er en negativ bølge, som i høj grad er skyllet henover det danske og internationale sportslandskab med stor styrke og ødelæggende effekt, som jeg også har pointeret i tidligere indlæg. Flytningen af EM i fodbold til 2021 er et vigtigt kollektivt standpunkt i kampen mod Corona, men beslutningen medfører dog også en kompleksitet vedr. eventafviklingen, da København i sommeren 2021 også allerede lægger grund til Grand Depárt eller første etape af Tour de France, mens Roskilde tæt på er startby for anden etape.

Ikke bare et spørgsmål om cykelstier og en fodboldbane

Her er der altså tale om to megaevents indenfor sportsøkonomien, som nu planlægningsmæssigt skal finde sted på dansk grund og i København i 2021. Det har skabt øget kompleksitet p.g.a. en sammenpresset eventkalender, der giver en række udfordringer. Sagt med et smil, så er denne situation jo ikke et spørgsmål om cykelstier eller en fodboldbane, men snarere om set fra rettighedshavernes perspektiv at kunne udfolde disse to events på den bedst tænkelige måde på dansk grund med København som en stor scene.

En hyperkommercialiseret sportsplatform

Der er vedr. Tour de France og EM i fodbold tale om to rettighedshavere, ASO og UEFA, som har en interesse i, at deres hyperkommercialiserede sportsprodukter i form af disse events opnår en optimal iscenesættelse og lever op til, hvad der forventes af sportsbrands på dette niveau. Derfor giver det mening, at rettighedshavere stiller skarpt på spørgsmålet om, hvad der er på spil her? Det foregår i øjeblikket bag kulisserne.

Derfor handler kompleksiteten såvel om logistiske spørgsmål eller infrastruktur, f.eks. adgang til hotelkapacitet i København, håndtering af frivillige samt øvrige deltagende interessenter m.v., men særligt rummer kompleksiteten nogle rettighedsspørgsmål på det kommercielle plan. Der eksisterer med andre ord en konkurrence eller kamp om byens rum i.f.t. iscenesættelsen af det kommercielle show, som følger med sådanne megaevent, f.eks. hvad det er, som sponsorerne køber ind i for at aktivere deres brands.

Et clash mellem personlige holdninger og branchespecifikke risikomomenter

Sportslegender som Michael Laudrup og Preben Elkjær har allerede via medierne været ude at slå på tromme for, at EM i fodbold bør kunne finde vej til København. Det håb deler jeg også. Som sportselsker er min personlige holdning, at det er ærgerligt for os danskere eller danske sportselskere, hvis begge events ikke finder sted næste sommer på dansk grund. Set fra et fagligt perspektiv, skal det dog holdes op mod, at Danmark, herunder Sport Event Danmark og de respektive idrætsforbund samt København har kæmpet en kamp med masser af ressourcer for at lande disse begivenheder. Derudover ser jeg fra en faglig vinkel, at kompleksiteten også taler ind i de rammebetingelser, som karakteriserer professionel sport på dette niveau, hvor pengeflowet og rettighedsspørgsmål fylder rigtig meget. I dag er sport på dette niveau så professionaliseret og kommercialiseret, at det er med til at forklare, hvorfor sponsorer og andre kommercielle interessenter går rigtig langt for at beskytte deres rettigheder. Typisk er det sådan, at når ASO og UEFA kommer med deres kommercielle karavane, så bliver alt plastret til i de kommercielle logoer, som har betalt for at være en del af ’the best show in town’ på det pågældende tidspunkt. Sport er nemlig en attraktiv markedsplads for brands med globalt sigte. Hvis rettighedsspørgsmålene ikke håndteres på forhånd, opstår der let en situation, der medfører kommercielle konflikter, og det giver ikke de bedste betingelser for de involverede parter, så det handler også om juridiske risikovurderinger. I den henseende kunne jeg forestille mig, at der er tale om nogle juridiske teknikaliteter, da der tænkes i juridiske rettigheder, mens det her burde kunne løses som i praksis, og det er også min forventning, at det sker, men selvfølgelig ønsker de involverede parter, at situationen definerer de kommercielle retningslinjer, så der ikke opstår rettighedsspørgsmål efterfølgende. En udefineret kommerciel ramme kan udvikle sig til det kommercielle ’Vilde Vesten’ 😉

Billede: Forberedelserne er i fuld gang (kilde: værtsbyernes hjemmesider & UEFA).

Befolkningen har jo en holdning som sportselskere, men kommercielle interessenter har en anden virkelighed, som de skal agere efter, og der kan derfor være et interesseclash og en magtmæssig kløft mellem fans/sportselskere og de virksomheder, som løfter sporten kommercielt. Min formodning er derfor, at det særligt er de kommercielle spørgsmål, som forsinker processen, da der ikke bør være det store overlap m.h.t. logistikken; der kan findes løsninger på den front vedr. sikkerhed, hoteller m.v. Det kræver dog en fleksibilitet og en fælles forståelse for, at ASOs og UEFAs branding og kommercielle partnere ikke står i en konfliktsituation. Kompleksiteten for henholdsvis UEFA og ASO præger i den henseende billedet. ASO står i en situation, hvor der er fokus på virkeligheden omkring 2020 (hvor de mister indtægter hvis løbet i 2020 går fra en flytning til efter sommerferien til en aflysning), og det gør, at de ressourcemæssigt er presset, og det kan forstærke kompleksiteten omkring forhandlingerne. Det offentlige skal også have modet til at løse tingene henad vejen. Velviljen skal være til stede, og lad os håbe, at teknikaliteterne på papiret snart finder sammen med en pragmatisk løsning, så det offentlige får ROI, ROO og ROE i forhold til de offentlige investeringer, som er smidt efter såvel Tour de France (fordelt over hele Danmark) og EM i fodbold. Tidsdimensionen er afgørende, da alle kommercielle udfordringer og spørgsmål skal forbi juristerne, men mon ikke den presbold også løses.