Brøndby Stadion – bliver det solgt til 150 mio. kroner?

Flere medier har her i dag kommenteret på, at Brøndby IF er i færd med at sælge Brøndby Stadion for 150 mio. kroner til forretningsmanden Michael Henriksen. Han har tidligere har været involveret i Farum og nu FC Nordsjælland. Sammen med Allan K. Pedersen blev Henriksen omtalt som redningsmænd med økonomiske indstrøjtninger, da Farum faldt sammen med Brixtofte. Det skriver Tipsbladet.

Netop at blive sat i forbindelse med Brøndby IF som redningsmand kan være et argument for Henriksen i forbindelse med denne sag. Det kan kaste noget goodwill af sig og nogle relaterede forretningsaftaler, men den slags er selvfølgelig gisninger herfra. Stadionkøb kan være fordelagtige investeringer, som bl.a. FC København (FCK) har lukreret på. FCK købte i 1998 Parken for ca. 140 mio. kroner, hvorfor 150 mio. kroner i 2013 for Brøndby Stadion med en kapacitet på ca. 30.000 måske ikke synes af meget? Brøndby IF nedskrev værdien af deres stadion væsentligt (ja med ca. 180 mio. kroner) i årsregnskabet fra 2012, hvorfor det derfor er blevet billigere for at investorer af købe stadion eller klubben. Nedskrivningen vurderes dog herfra som værende rigtig i forhold til at afspejle en mere realistisk markedsværdi. Et salg af stadion giver selvfølgelig Brøndby IF nogle fordele i deres nuværende økonomiske situation. Kreditorerne (Nordea) vil sikkert klappe i hænderne, hvis salget realiseres, ligesom Brøndby IF vil få en livsnødvendig kapitalindsprøjtning.

Men tilbage til spørgsmålstegnet vedrørende Henriksens investering i Brøndby Stadion og om, hvorvidt det vil være en fordelagtig investering. Nu kender jeg ikke den finansielle situation omkring Henriksen, men skal man ud at låne for at finansiere de 150 mio. kroner, så stiger usikkerhedsmomenterne omkring købet af Brøndby Stadion alt andet lige. Det store spørgsmål for Henriksen bliver i den henseende at vurdere, om den store investering kan give et rentabelt afkast. Der vil være lejeindtægter fra kampafvikling samt via udlejning af andre stadionfaciliteter (fester, kontorer, underholdning, fitness, sportscafé etc.), men hele ligningen i forhold til finansiering af et stadionkøb kompliceres af det set-up, som vedrører afhængigheden mellem ejerskab, drift og (sportslig) anvendelse af stadion. I FCKs tilfælde var ligningen mere simpel. Parken Sport & Entertainment (som står bag FCK) ejer Parken og anvender den også selv i sportslig henseende som hjemmebane. Dette vil ikke være tilfældet med Henriksens overtagelse af Brøndby Stadion. I det tilfælde, skal betingelserne om leje af stadion forhandles mellem ham og Brøndby IF, ligesom de kommercielle rettigheder, bl.a. i forbindelse med stadionnavn, også spiller ind i denne ligning. Beslutningsprocessen bliver således mere kompleks, og indtægtsfordelingen fra de kommercielle rettigheder er også en faktor i det spil. Det er den ene side af sagen. Der er andre usikkerhedsmomenter for Henriksen at overveje. Oplevelsesøkonomien, som såvel sportsbranchen og underholdningsbranchen (bl.a. koncerter) falder ind under, er præget af heftig konkurrence om forbrugernes tid og penge. Samtidig er rammebetingelserne for at drive professionelle virksomheder baseret på en positiv drift relateret til professionel sport og underholdning på et lille marked som det danske ikke gunstige – slet i kølvandet af finanskrisen (ja, er vi ude af den endnu?). Parken fungerer samtidig som Danmarks nationalstadion, og Parken Sport & Entertainment har været begunstiget af eksempelvis landsholdets kampe. Arenaen er placeret i hjertet af København, og det gør (i et konkurrenceperspektiv) på den måde distancen større til et fordelagtigt stadionkøb på Vestegnen. Vi må bare erkende, at vi i Danmark ikke har samme markedsgrundlag som f.eks. vores naboer fra Tyskland eller for den sags skyld, som det ses i eksempelvis England og USA, hvor de kommercielle konturer for drift og finansiering af et stadion er anderledes. Som det ses der, kan det være en god forretning, når flere faktorer finder sammen, bl.a. ejerskab, drift og anvendelse af stadion på et STORT sports- og underholdningsfikseret marked eller når flere sportshold deler et stadion (f.eks. Pepsi Center i Denver eller San Siro i Milano). Der er således flere usikkerhedsmomenter forbundet med investeringen i Brøndby Stadion, og vi må derfor formode, at hvis Michael Henriksen ender med at købe stadion til 150 mio., så er det givetvis fordi, han har mange aftaler klar på forhånd, for ellers ser jeg det som værende på et alt for usikkert grundlag.