Good Governance i dansk fodbold

By Kenneth Cortsen on December 17, 2018 in Best Of, Danish Articles

En undersøgelse vedrørende ’good governance’ i nationale idrætsforbund rangerer DBU som Danmarks bedste. Den fine placering kan associeres med flere års strategisk arbejde med den organisatoriske levendegørelse af et transparent og demokratisk fodboldforbund. Nogenlunde sådan lød retorikken i en nyhedsartikel, som DBU udgav den 18. september 2018[1].

Undersøgelsen af de danske forhold indgik i det EU-støttede studie af otte landes nationale idrætsforbund under titlen National Sports Governance Observer. Idan[2]/Play the Game[3] står bag undersøgelsen, hvor DBU udover at være rangeret som det bedste danske idrætsforbund også scorer helt i top blandt de internationale idrætsforbund, hvilket stemmer godt overens med, at Danmark i flere år har fået topplaceringer i internationale målinger.

Studiets overordnede formål er at skabe et ’benchmarking-værktøj’, som muliggør at kvalificere og sammenligne praksis indenfor ’governance’ i idrætsforbund på tværs af landegrænser og idrætsgrene for derigennem at inspirere samt forbedre praksis indenfor denne kontekst.

Erkendelse er første step til en ny virkelighed, og denne refleksion medførte, at DBUs bestyrelse i 2009 igangsatte et organisatorisk servicetjek, hvorigennem organisationen skulle efterses indenfor områder som habilitet, gennemskuelighed, demokrati og retssikkerhed. Ifølge DBU er positioneringen internationalt bl.a. rodfæstet i, at organisationen siden har arbejdet aktivt med:

At indføre ’Code of Conduct’ med etiske principper for dansk fodbold.
At indføre ’Players Code of Conduct’ med principper for deltagelse på de danske fodboldlandshold.
At indføre ’Gave- og Rejseregulativ’ med regelsæt for rejser i regi af DBU samt varetagelse af gaver.
At styrke relationen til det øvrige samfund ved at engagere sig i partnerskaber med f.eks. Amnesty International, Transparency International, Parasport Danmark, Play the Game, Pan Idræt og yderligere relevante organisationer.
At gennemføre afpudsninger af det politiske system i dansk fodbold, bl.a. via valgperioder med tidsbegrænsning samt minimering af DBU’s bestyrelse fra 16 til 7 medlemmer.

Endvidere har DBU afstemt sine love og vedtægter efter ovenstående punkter.

Figur 1: Total score for danske idrætsforbund (NSGO-indeks i %).

DBU opnåede en score på 76 % ud af 100 i det ledelsesindeks, der indeholder fire områder for ’good governance’ i form af transparens, demokratiske processer, intern kontrol og samfundsansvar, som metodisk er blevet bedømt ud fra 274 indikatorer. Dette resultat overgår det danske gennemsnit på 65 %, selvom det danske gennemsnit i sig selv betegnes som god i undersøgelsen.

For idrætsforbund som for andre organisationer er det netop vigtigt at definere ’gode’ strukturer, politikker og processer for den overordnede strategiske ledelsespraksis og organisatoriske retning, hvorfor DBUs ageren skal måles mod disse faktorer for at sikre, at bestyrelsen handler i overensstemmelse med præmissen om på bedst mulig vis at repræsentere sine medlemmer fremfor egen vinding.

NSGO-undersøgelsen fremhæver ord som transparens og åbenhed om DBUs ledelsesstil i flere sammenhænge, hvilke er principper, der anno 2018 vurderes som vigtige i såvel organisationers ledelsespraksis som i organisationers samspil med den omverden, som de er en del af.

Dette narrativ er interessant og relevant at trække frem i kølvandet på den diskurs, som har hersket i landsholdskonflikten mellem Spillerforeningen og DBU. De to stridende parter indgik d. 6. september 2018 en midlertidig aftale, som gjorde det muligt for ’det rigtige’ landshold at spille Nations League kampen mod Wales i Aarhus. I forbindelse med offentliggørelsen af aftalen meddelte DBU, at der var opnået enighed med Spillerforeningen om ikke at udtale sig om den midlertidige aftale eller de efterfølgende forhandlinger indtil, at en fast aftale var på plads[4]. Sidenhen er parterne heldigvis kommet frem til enighed om en ny permanent aftale, der løber over en længere årrække, hvilket giver ro til at genskabe tilliden parterne imellem og til at fokusere på indfrielse af nye organisatoriske mål, herunder gode sportslige resultater.

Siden den midlertidige aftale, der løb til og med d. 30. september, blev offentliggjort, var der imidlertid meget stille omkring de igangværende forhandlinger frem til indgåelsen af den permanente aftale. Beslutningen om, at begge parter ikke skulle udtale sig, gav uden tvivl ro omkring de involverede personer i forhandlingerne, men den ’larmende’ stilhed kan i sådanne tilfælde have den modsatte effekt for alle andre. Hvad tænker interessenter som medier, sponsorer og ikke mindst de fans, der har interesse i de kommende kampe for Herrelandsholdet, og hvordan påvirker det landsholdet som produkt? Hvad er indflydelsen af konflikten på ønsket om fortsat at skubbe positivt til pige- og kvindefodbolden i Danmark, når Danmark har misset en vigtig slutrunde? Det er spørgsmål, som uden at blive besvaret direkte, danner rammer for spekulationer forbundet til den enorme italesættelse og ’agendasættende’ rolle, som omkranser dansk fodbolds kommercielle kerneprodukt på landsholdsniveau. Et væsentligt kritisk spørgsmål bliver derfor, hvorvidt parternes (der er jo to sider af bordet i konflikten, og begge parter har et fælles ansvar) manglende kommunikation og respektive mudderkastning med ’fodbolden’ som central genstand stemmer overens med en transparent og demokratisk ledelsesstil? NSGO-undersøgelsen skal også ses i dette lys og i skæret af, at sportens arenaer og udvikling er præget af en stor dynamik, hvor den ledelsesmæssige kompleksitet og praksis forstærkes af og skal reguleres, styres og ledes under massiv offentlig bevågenhed.

Konsulentfirmaet Responsiball med base i Schweiz udfører årligt en undersøgelse af 25 globale fodboldligaers udøvelse af CSR med afsæt i tre overordnede kategorier, hvori netop ’governance’ er en af dem. Det er i den henseende interessant, at der er paralleller mellem NSGO-undersøgelsen og Responsiball-undersøgelsen, da den seneste Responsiball-undersøgelse fra 2017 rangerer den danske Superliga øverst ud af 25 globale fodboldligaer[5]. Faktisk har den danske Superliga siden 2014 ligget med fremme, hvilket tyder på, at der på ’governance’ og CSR-området udøves såvel god ledelse som lederskab; kulminationen herpå er skabelsen af en praksis i dansk fodbold samt den øvrige idræt- og sportsverden, som fokuserer på at gøre eller prioritere de rigtige ting samt at udføre disse på den rigtige måde (selve processen). Det er dog vigtigt, at forbundene tager højde for den dynamik, som influerer forbundets virkelighed således, at governance, CSR og andre aspekter af god tidsrelevant ledelsespraksis afspejles i håndteringen af alle udfordringer. Det bliver spændende at se resultatet af Responsiball-undersøgelsen fra 2018, som jeg selv har haft en rolle i som research assistant. Metodisk er der selvfølgelig klare forskelle på de to undersøgelser, men resultatet er bemærkelsesværdigt og understreger, at danske idrætsforbund såvel som professionelle klubber er præget af den italesættelse, retorik og prioritering af ’governance’ og CSR, som findes i det danske samfund, f.eks. også illustreret ved det lovmæssige krav til visse virksomheders rapportering på CSR-aktiviteter. CSR fylder altså meget på den ledelsesmæssige dagsorden og i samfundet i Danmark, hvilket også reflekterer sig i, at danske fodboldklubber værdsætter rettidig omhu, etik og moral. Dette eksempel på at vurdere og måle indenfor denne kontekst er med til at forme adfærd, og adfærd skaber tankesæt, kommunikation og mening, som definerer og manifesterer vores idræts- og sportskultur. Den danske idræts- og sportsmodel er i øvrigt på dette som på andre områder (f.eks. på rummelighed, diversitet, frivillighed samt unik værdiskabelse) positivt differentieret internationalt og derfor en relevant eksportvare, så lad os i dansk idræt og sport værne om værdien heraf i alle fremtidige handlingsmønstre.

Om forfatteren:

Jens Nygaard Larsen bliver til januar færdig som professionsbachelor i sportsmanagement fra Professionshøjskolen UCN. Jens har i løbet af sin studietid på UCN været i praktik i den engelske fodboldklub Watford FC på tredje semester og har inden færdiggørelsen af sin bacheloropgave i dette efterår været i praktik hos DBU i Brøndby. Undervejs har Jens også deltaget i projektarbejde som research assistant indenfor sportsmanagement. Jens søger aktivt job i branchen med start fra 1. februar 2019 eller evt. tidligere efter nærmere aftale.