top menu

Super Bowl – kapitalisme, socialisme og stor impact

Socialism and Capitalism in sports

Med den ultimative finale i amerikansk fodbold Super Bowl lige om hjørnet er italesættelsen af begivenheden enorm, hvilket illustrerer den stærke kulturelle manifestation, som NFL gennem årene har skabt iblandt befolkningen og dermed den massive kommerciel interesse. NFL har det seneste år haft udfordringer som sportens langsigtede sundhedspåvirkninger, ytringer om social retfærdighed i en allerede spændt politisk kontekst i USA, spilleres disciplinærsager og et mere fragmenteret mediemarked, der ikke styrkes af de yngre generationers fokus på andre interesser. Alligevel har NFL oplevet stigende indtægter. Som helhed er ligaen i modsætning til mange andre professionelle sportsligaer på verdensplan kendetegnet ved, at langt størstedelen af holdene på kontinuerlig basis opererer med økonomiske overskud.

Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.14.13Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.11.20

Et økonomisk lokomotiv

Samtidig har NFL oplevet en stigning år for år vedr. værdiansættelsen af de enkelte hold, hvor Dallas Cowboys med store investeringer gennem mange år fra holdejer Jerry Jones har lagt sig i spidsen med en værdi, som beløber sig til svimlende ca. $5 mia. På et amerikansk sportsmarked, hvor den samlede indtægtsgenerering også er steget gennem årene er NFL lokomotivet, der målt på økonomiske parametre som værdiansættelse, tilskuergennemsnit, gennemsnitlige billetpriser (udbud vs. efterspørgsel) og TV-tal distancerer de andre amerikanske ’major leagues’.

Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.09.14Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.12.10Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.13.08Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.16.09

Ligeledes har NFL haft succes med at målrette sine tilbud til det kvindelige segment som led i en veludført strategi om at kompensere for truslen om et mæthedspunkt i relation til det mandlige segment. NFL er med andre ord en potent kommerciel og professionel størrelse i amerikansk sport.

Super Bowl som bindeled

Kulminationen på sæsonen i NFL er Super Bowl, som agerer som den ultimative kommercielle løftestang for hele sporten på såvel amerikansk grund som på det globale sportsmarked. Som sportsevent er Super Bowl i den absolutte verdenstop og kan samtidig anskues som den ’lim’, der binder de enkelte dele af NFLs forretningsmodel sammen og skaber en meget efterspurgt underholdnings- og sportskonstruktion. TV-interessen for NFL topper under Super Bowl. Orkestreringen af Super Bowl er genstand for en veliscenesat og oplevelsesorienteret proces før, under og efter eventen, som forstærkes af den reklamedrevne effekt, som findes i Super Bowls rolle i befolkningen.

Super Bowl handler ikke bare om sport, men også om at være en del af den reklamefest, som NFL, virksomheder og befolkningen også investerer i. Prisen på reklamer har været i opadgående kurs med årene, og Super Bowl har afgjort en forbrugspåvirkning. Hele denne sammenblanding af sport, underholdning og kommercialisering har været med til at drive prisen på TV-rettigheder i vejret, og det har været afgørende for NFLs position i det internationale sportslandskab.

Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.16.56Skærmbillede 2018-02-03 kl. 17.18.18

Socialisme i et ultra-kapitalistisk samfund

I modsætning til resten af verden er de fleste amerikanske professionelle sportsligaer præget af en meget centraliseret model, hvor ligaen udgør en samlet markedsføringsmaskine, der i modsætning til f.eks. fodbold i Europa ikke distancerer holdene fra hinanden i udvidet grad (baseball kan anses som værende en undtagelse på nogle punkter). Den amerikanske model med NFL i spidsen begrebsliggør og levendegør ’competitive balance’, hvor noget af ligaens samlede indtægtsgenerering deles, hvilket gør, at mindre hold som Green Bay Packers styrkes ved at kunne lukrere på indtægterne fra New York Giants og Dallas Cowboys, der kommercielt er stærkere med afsæt i et større marked. Ligaen er også præget af elementer som f.eks. et lønloft og et ’draft’ system, som sjovt nok for danske sportsfans belønner de hold, som klarer sig dårligst sportsligt, da de forfordeles vedr. ’draftingen’ af spillere som forberedelse til den følgende sæson. Sammenlignes der med europæisk fodbold bliver der vendt op og ned på hele modellen, da de europæiske fodboldhold, som klarer sig dårligst i modsætning til en belønning som set i NFL straffes med en dyr økonomisk nedrykning. NFL opererer derimod ikke med op- og nedrykning.

Super Bowl og NFL er mega-kommercielle foretagender i et amerikansk samfund bygget på kapitalisme, hvorfor det er bemærkelsesværdigt, at ligaen opererer med en socialistisk vinkel. Tilgangen sikrer dog set fra en sportsøkonomisk vinkel en økonomisk bæredygtighed, som bygger på, at de enkelte hold kan tillade sig at agere strategisk og planlægge langsigtet i modsætning til europæisk fodbold, hvor der ikke er mulighed for at slappe af. Netop sidstnævnte har også været et fokuspunkt i diskussionen af NFL, da visse hold har været sat i forbindelse med gisninger om at tabe kampe med vilje for at stå stærkere i forberedelserne til fremtiden med at opbygge et nyt hold, som på lang sigt kan vinde. I den engelske Premier League styres tingene af globale brands som Chelsea, Manchester United, Tottenham, Arsenal, Liverpool og Manchester City, mens mange af de øvrige hold ikke har mulighed for at tænke på langsigtet genopbygning af et ‘ikke-præsterende sportsligt set-up’ p.g.a. en allestedsnærværende nedrykningstrussel. I denne sammenligning fremtræder NFL med sin ’lukkede’ liga som en decideret modpol til den frie markedsøkonomi, som kendetegner det omkringliggende amerikanske samfund. I NFL er det spillerne, som kan bevæge sig opad i systemet fra college-niveauet til NFL, mens hold med samme sportslige ambitioner ikke bare lige kan se en adgang til NFL.

Referencer:

Datamateriale stammer fra Statista (2018).

Fort, R. and Quirk, J., 2004. Owner objectives and competitive balance. Journal of Sports Economics5(1), pp.20-32.

Udvalgte reklamer fra dette års Super Bowl:

 

 

 

 

 

 

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

Loading Facebook Comments ...