top menu

Sponsorering – co-branding og co-creation via strategiske partnerskaber

Denne artikel bygger bl.a. på et podcast-interview med Rasmus Munch, der er direktør og medindehaver af Fundraiseren.dk. Derudover fungerer han som sponsorchef for Aston Martin Racing, Young Driver, der er et dansk set-up under Aston Martin Racing. Holdet vandt Le Mans i 2014 og har vundet VM i World Endurance-serien. Herudover er Rasmus også tilknytttet UEFA som venue coordinator og rapporter for UEFA.com i relation til de europæiske klubturneringer. I den forbindelse arbejder Rasmus med at rapportere gyldige kampdata før, under og efter de UEFA-kampe, som spilles i Danmark, ligesom jobbet vedrører forskellige pressemæssige opgaver vedr. UEFA Champions League og Europa League kampe i Danmark. Rasmus har arbejdet med sport, kultur og sociale events, særligt fokuseret på fundraising og sponsorering, igennem mange år, hvorfor nedenstående podcast (se nederst i denne artikel) er god indsigt i dette vigtige fagområde.

Som det pointeres i podcast-interviewet med Rasmus Munch, handler den moderne tilgang til sponsorering om en faglig disciplin, der er meget italesat. Samtidig har sponsorering gennemgået et paradigmeskifte og bevæget sig væk fra den tidligere så herskende diskurs centreret om eksponering af et navn, et logo, et brand eller andre repræsentationer af visuel identitet i retning mod mere interaktive promotionløsninger.  Det sidste har jeg i øvrigt tidligere nævnt i forbindelse med forskellige artikler på min blog, se f.eks. denne artikel om, hvordan sponsorer har medindflydelse på bedre fanoplevelser. Interviewet giver indikationer om større krav til såvel rettighedshavere som sponsorer om at angribe sponsorering på en ’involverende’ måde, hvorigennem begge sider af bordet får større andel i skabelsen af det forventede udbytte, hvad enten dette omhandler direkte økonomisk målbart afkast eller mere indirekte økonomisk afkast i form af større engageringsgrad eller indfrielse eller imødekommelse af andre strategiske mål.

Partnerne som ‘medskabere’

Rasmus Munch taler i interviewet om partnerne i et sponsorsamarbejde som ”medskabere”, hvilket bl.a. praktiseres i eksemplet med det digitale bureau Creuna og bureauets sponsorat af eventen Internet Week Denmark. Creuna er en form for medskabere af denne event og anvender bl.a. deres tilstedeværelse og aktive rolle til employer branding og rekruttering af medarbejdere. Netop denne aktive involverende rolle harmonerer med den udviklingstendens, der lige nu ses på sponsormarkedet, hvorigennem partnere i et sponsorsamarbejde styrker deres involvering via co-creation og co-branding processer, der i sidste ende har en positiv afsmittende indflydelse på det gensidige udbytte knyttet til sponsorpartnerskabet. Co-creation bør her ses som en kollaborativ proces mellem en rettighedshaver og en sponsor, hvorigennem partnerne (gerne i samarbejde med eller med involvering af fans, kunder eller andre interessenter) skaber gensidig værdi (Storbacka & Lehtined, 2001) med de strategiske fordele (Payne et al., 2008), som kan knyttes til det. Jeg har bl.a. tidligere skrevet om #FanEngagement via fodboldplatformen Mediano, hvori jeg skrev om vigtigheden af at blive bedre til at engagere spillere og trænere som centrale aktiver i forskellige tiltag omkring skabelsen af totaloplevelsen, f.eks. vedr. sponsorintegration og -aktivering. Forskning (Prahalad, 2004) peger i den forbindelse på forskellige aktører (f.eks. kunder og fans eller i mit eksempel spillere og trænere) som ‘co-producers’ af disse oplevelser (med det faktum in mente, at service skal være en kerneaktivitet). Det er i min fortolkning og i øvrigt relateret til min egen forskning omkring ‘hybrid sportsbranding’ (Cortsen, 2016) noget, som kan gøre en signifikant positiv forskel i iscenesættelsen af brandinteraktioner og dermed den værdiskabelse, der binder brandinteraktionerne op på en kapitaliseringsproces.

img_4627

Billede: FC Bayern München og Deutsche Telekoms fanbaserede sponsoraktivering.

Co-branding dimensionen er interessant, da branding bl.a. har til formål at skabe værdi (også i økonomisk forstand), og co-branding er en manifestation af dette formål og en inddragelse af et win-win scenario, der handler om konstruktion af synergieffekter i en brandingkontekst (Blackett & Russell, 1999; 2000). Det er selvfølgelig en simplificeret redegørelse for, hvordan co-branding defineres og kan anvendes i praksis. Derfor er det også vigtigt at pointere, at innovation og kreativitet bliver afgørende for, hvordan det kan begunstige praktikere indenfor sponsoreringsfeltet. Heri bliver co-branding et spørgsmål om de involverede partneres regulering af deres respektive værdikæder for på en strategisk måde at kunne producere gensidige brandingfordele og brandkapital. Ressourcerne for bedre samhandlinger og dermed styrkede brandinteraktioner forstærkes således. I processen bør det desuden understreges, at fokus i en sponsorkontekst med fordel kan drejes mod min vinkling af Prahalads (2004) fem foreslåede faktorer indenfor værdiskabende co-creation:

1) Der er mange måder, hvorpå man indenfor denne kontekst kan skabe en god engagering af kunderne. Sponsorering handler bl.a. om at overbevise eller overtale kunderne, f.eks. fans, via de implementerede promotiontiltag. Ja, det handler nok snarere i en dialogbaseret tilgang om at skabe en god meningsskabelse og forståelseshorisont, der tydeliggør, at rettighedshaver og sponsor har noget godt at tilbyde. Engageringen af kunderne, f.eks. fans, kan skabes gennem ’emotional equity’ i form af den følelsesmæssige engagering, og i denne proces er der rum til ‘co-production’, ligesom det er tilfældet gennem fysisk engagering af kunderne.

Video: Procter & Gambles produktion af ’emotional equity’ som OL-sponsorer.

2) Involvering af kunderne, f.eks. fans,  kan skabes via ‘self-service’. Sportsklubberne gør f.eks. dette ved at tilbyde fans ‘self-checkin’ med mobiltelefon på stadions eller i arenaer. Indenfor sponsorering kan der med fordel trækkes sponsorintegration ind i denne fase. Rasmus Munch nævner i interviewet samarbejdet mellem Parken og Telia, men det kan inkludere en lang række andre former for sponsorsamarbejde mellem sportsklubber og teknologi- eller telekommunikationsudbydere. Transfer af arbejdsprocesser fra klubben til sponsorer og videre til fans finder dermed sted og bidrager til, at alle parter opnår værdi fra sådanne partnerskaber.

3) Sæt rammebetingelserne for gode (kunde- eller fan-) oplevelser sammen med sponsorerne og lad samtidig kunder, f.eks. fans, være en del af det! Manchester Citys CEO Ferran Soriano er fascineret af Disney, tjek denne artikel, som i øvrigt eksemplificerer et underholdningsbrand med fremragende evner indenfor eksekveringen af dette.

4) Den mere faninvolverende dialog, som ses i store dele af den professionelle sportsindustri er vigtig. I krydsfeltet mellem rettighedshavere, sponsorer og kunder, f.eks. fans, kan dialogen med fordel iscenesættes med inddragelse af ressourcer fra involverede parter til at løse aktuelle problemstillinger. Det kan med udgangspunkt i en nutidig problemstilling være med den aktuelle tilskuerkrise, som flere danske professionelle sportsklubber oplever, som genstandsfelt. I eksekveringen skal der etableres nogle positive differentieringspunkter, der bygger en effektiv bro mellem strategisk fokus og rettidig samt meningsfuld operationalisering.

5) Ovennævnte faninvolverende dialog og eksekvering med problemløsning i centrum kræver involvering af alle parter på en autentisk måde, og den nye risiko-, arbejds- og servicefordeling giver ejerskab for alle parter, hvilket ‘alt andet lige’ (nogle økonomer ville kalde det et ‘ceteris paribus’ perspektiv) kan skabe god økonomisk værdi. Co-design er sat i spil. Det har afledte relationer til forståelsen for, hvordan og hvorfor der i en traditionel økonomisk terminologi (Vargo & Lusch, 2004) foregår en transfer af værdi. Derfor bør en nutidig sponsoreringsopfattelse integrere en tankeproces, hvori den dominerende meningsskabelse ikke kun er karakteriseret af håndgribelige ressourcer, inkorporeret værdi og fysiske transaktioner, men rent faktisk også tager højde for uhåndgribelige ressourcer, hvorigennem værdiskabelse sker via co-creation og relationer. Det kan trækkes videre til væsentlige tendenser af oplevelses- og transformationsøkonomisk karakter (ja ‘business is a two-way street’ og sponsorering et interessant spændingsfelt) med fokus på at skabe positive forstyrrelser for kunderne, f.eks. fans, med inddragelse af disse interessenter i processen. Nogle rettighedshavere vil have forbehold for denne tilgang, hvorfor det giver mening at understrege, at de stadig kan have god styring med processen.

De fem faktorer er i tråd med min opfattelse af sponsorater som en strategisk markedsføringsplatform, der fra en forskningsmæssig vinkel (Urriolagoitia & Planellas, 2007; Cortsen, 2015) samt i praksisnær anvendelse som promotionværktøj kan anskues som strategiske alliancer, der trækker på inddragelse af væsentlige ressourcer fra alle involverede parter. Vi skal selvfølgelig huske på, at det har betydning, at kunderne, f.eks. fans, har fundet nye måder at engagere sig på. Det drejer sig f.eks. om overvejelser om den teknologiske og digitale udvikling (inkl. sociale medier), kravet om allestedsnærværende ‘connectivity’ i forhold til informationer, netværk og anden relevant content samt spillet mellem globalisering og ‘localized content’ (husk på at sportsgrene er meget afhængige af lokal og regional forankring). Qua viden om at sport og underholdning med fordel kan ses som forgrenede markedspladser, så er det essentielt at integrere relevante markedssegmenter i værdiskabelsesprocessen. Herved bliver udbyttet samhandlinger koncentreret om værdiskabelse. Oplevelsen bliver bedre som et produkt af samhandlingerne, hvilket understøtter mit forslag (Cortsen, 2015) om dialogbaserede partnerskaber, hvorigennem der er platforme, som faciliterer adgang til og åbenhed omkring information og risikoledelse (hvad sker der nu, hvis problemstillingen, jf. ovennævnte punkt 4, ikke løses?). Dog skal det nogle gange erkendes, at der skal flere sponsorer ind for at skabe ideelle samhandlinger vedr. optimeringen af totaloplevelsen (jf. den berømte sportsanalogi ‘der er kampe i kampen’). Der er masser af konkrete forslag til dette, men hvorfor tømme hjernen helt, da mine forslag alligevel vil være situationsbestemte ud fra en betragtning om, at brandinteraktioner ikke kan løsrives fra tid og kontekst, jf. brands skal være noget og røre ved folk right here, right now!

Video: Budweiser’s aktivering af FA-Cup finalen i England er god localized content.

Video: AaBs opturskampagne i.f.t. nedrykningstruslen i 2011 hev folk på stadion.

Interviewet med Rasmus Munch frembringer andre gode eksempler som det velkendte danske ølbrand Tuborgs involvering i musik qua eventen Grøn Koncert samt større motionsarrangementer som DGI Hærvejsløbet. I sidstnævntes tilfælde anvendes en kombination af sponsorater og fundraising, da fonde gerne vil støtte noget udviklingsorienteret, og bl.a. har motionseventen modtaget støtte fra Sport Event Denmark og Nordea Fonden, ligesom der er sponsorer involveret, der kan sikre fortsat økonomisk bæredygtighed og fremtidssikret udvikling. I 2017 tilføjes der endnu større fokus på cykling, og eventen byder MTB- og landevejsryttere op til dans i et nytænkende koncept. De ’Grønne’ koncerter viser Tuborgs insisterende investering i en musikevent, der er blevet et kulturelt ikon og en prismæssig inkluderende event blandt musikglade danskere, og villigheden til at investere i en event med henblik på skabelse af holistisk bæredygtighed omkring eventen over en længere perioder, tydeliggør vigtigheden af co-branding, co-creation og strategiske alliancer, hvori alle parter kaster vitale ressourcer som økonomi, mandskab, tid og viden efter at skabe langsigtet positivt udbytte for alle parter. I disse eksempler fremhæves det også, at begreber som sponsorering, partnerskaber og fundraising er relaterede begreber i afholdelse af events i praksis, hvorfor det er relevant at pointere, at en stærk kollektiv og strategisk indsats over længere tid (tid er jo i den forbindelse et relativt begreb og vil altid være situationsafhængigt) ofte giver en større økonomisk stabilitet. Fondsdonationer er som Rasmus også fremstiller det isoleret set oftest en engangsforestilling, og i den forbindelse skal aktører indenfor dette felt være opmærksomme på, at det er vanskeligt at søge fondsmidler til drift, mens sponsorindtægter på den anden side er nemmere på længere sigt at kanalisere ind i driften.

Den strategiske, åbne og dialogbaserede partnerskabstilgang, som ses via tillidsfulde strategiske alliancer, er i den optik en væsentlig bevæggrund for et frugtbart samarbejde. Denne tilgang forbedrer ofte den smidighed og fleksibilitet, der findes i henhold til den værdifulde feedback, som altid skal tages med i overvejelserne indenfor denne kontekst. Det skyldes bl.a., at et kommercielt rettet partnerskab i regi af denne forståelseshorisont er genstand for løbende gensidig tilpasning af hensyn til både interne og eksterne faktorer, f.eks. markedskonditionerne. Kontakt og netværk er i den virkelighed vigtige ingredienser for at kunne etablere et givtigt partnerskab, men også for at kunne udvikle dette i markedsorienteret retning med et godt fundament af relevant data, information og viden.

Energidrikproducenten Red Bull lavede et fantastisk markedsføringsstunt sammen med den østrigske skydiver og vovehals Felix Baumgartner. Det var samtidig et fremragende #værdimatch og dermed et indgreb i den strategiske DNA, der er kendetegnende for begge parter, jf. #BrandAssociationer. Telias involvering i forbindelse med navnesponsoratet af Parken i København er en eksemplificering af gensidig værdiskabelse for begge partnere. Herudover er det en ekspansion af værdiskabelsen i form af brobygningen til FC Københavns fans og sponsorer qua de wifi-muligheder, der understøtter de kommercielle fordele for FC København i relation til #FanEngagement og #ContentProduction i den digitaliserede fodboldøkonomi. Det er god storytelling og en manifestation af vitaliseringen af Telias brand i en sponsorsammenhæng. Synligheden og den tættere kontakt med målgruppen(rne) er vigtige bestanddele for såvel rettighedshaver som sponsor, og samarbejdet mellem Kähler og Aros (Aarhus Kunstmuseum) i Aarhus vidner om, at selv virksomheder, der ikke er velkendte aktører indenfor sponsorering kan have værdi af den positive disruption, som en veltilrettelagt, kollektivt samt strategisk funderet sponsorindsats kan have for involverede aktører. Kähler har altid haft kunst som et særligt interessefelt, men sponsorater er med til at tydeliggøre begge parters aktive rolle i kunstens verden og de positivt forbundne visioner om at blive førende indenfor henholdsvis kunstmuseer samt keramik. Kähler styrker derigennem sin #BrandPositionering via tilstedeværelsen og involveringen som en vigtig spiller og støtte for moderne kunst og kultur – det er et fornuftigt #VærdiMatch.

Hvad er populære motivationsfaktorer for sponsorer?

Det rette #VærdiMatch er vigtigt, men som vi kender det fra især sports- og eventbranchen, er eksponering, synlighed og billetter stadig prioriterede motivationsfaktorer for at købe ind i sponsorering som markedsføringsplatform. Desuden ser flere sponsorer i dag events og hospitality som væsentlige motivationsfaktorer til at kunne optimere udnyttelsen af den netværks- og oplevelsesværdi, der findes i sponsorering med kommercielle hensigter såsom direkte salg eller kundeloyalitetsskabelse for øje. Det styrker antagelsen om, at forskningstendensen med strategiske alliancer skinner igennem og differentierer sig ud fra overvejelser om, at sponsorer ønsker større medindflydelse og tilstedeværelse (i hvert fald de større strategiske sponsorer) for at kunne influere de pågældende events og hospitalityløsninger med to formål: 1) styrkelse af egen organisation og profitmaksimerende muligheder vedr. nuværende og potentiel kundeportefølje, 2) sponsorer ønsker i takt med f.eks. den professionaliserede og kommercielle udvikling i sport at få større medindflydelse på den måde, hvorpå den pågældende event, klub, organisation kan sættes i spil. Det skal samtidig ske på en måde, hvorpå sponsoren opnår værdifulde co-creation og co-branding muligheder, der direkte eller indirekte kan ses på sponsorens bundlinien (det er i øvrigt, som Rasmus antyder i interviewet en kontrast til fondsbevillinger, som mere skal ses som en blåstempling af projektet – det er indgåelse af sponsorkontrakter også, men mere i en kommerciel end en almennyttig retning, og sponsorer vil typisk søge større indflydelse.

Fragmenteringen på sponsormarkedet i form af større og mere kreativt udbud af sponsorplatforme træder bl.a. i karakter i de kulturelle og sociale sfærer, hvor rettighedshavere er blevet langt mere professionelle, strategiske og dermed mere kompetente til at skabe værdi for sponsorerne. Det har præget markedsbetingelserne på sponsorområdet. Konkurrencen om sponsorernes kroner og i sidste ende de interessante segmenters opmærksomhed, tid og afledt heraf forbrug er blevet skærpet.

Interviewet med Rasmus Munch dykker ned i nogle af de brancher, som er velegnede til at søge sponsorater i. Rasmus nævner i den forbindelse aktører indenfor B2C-markedet (der ekskluderer dog ikke det faktum, at der også er mange B2B-aktører) som f.eks. finanssektoren og bryggerierne. Vi ved fra en dansk kontekst, at det er et validt udsagn. Tænk f.eks. på at pengeinstitutter i lighed med forsikringsselskaber, der også relaterer til den finansielle branche tilbyder generiske produkter, og de har altid været meget involveret i sponsorering – det ses på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Det ses i dansk kontekst fra Sparekassen Thy, Vestjysk Bank, SparNord Bank til Arbejdernes Landsbank samt fra forsikringsselskaber som Himmerland Forsiking til Codan. Det samme kan siges om bryggeribranchen, hvor spændvidden fra lokale og regionale bryggerier til store markedsledere som Royal Unibrew og Carlsberg også eksisterer. På internationalt niveau rækker disse brancher også ind i sports- og eventbranchen, f.eks. Heineken og Budweiser eller Commerzbank og Standard Chartered. Herudover kan nævnes andre B2C-brancher som supermarkedskæder, bilfirmaer og teleselskaber (ja, Rasmus nævner TDC og Silkeborg IF i 1990’erne med TDC eksponeret på spilletrøjerne – godt eksempel og dansk mesterskab i 1994, men den førende klub er vist et forsøg fra Rasmus på at kapre læsernes kærlighed til Silkeborg IF, og den går ikke ha ha). Forøget B2C-engagement spiller en stor rolle i disse investeringer, hvilket understreger den enighed, som Rasmus og jeg har omkring vigtigheden af digitalisering. Hele sportsverdenen har arbejdet sig væk fra traditionelle bandereklamer til reklameløsninger, der spiller sammen med TV-selskabernes indtog i professionel sport for at forstærke eksponeringseffekten (f.eks. eksponeringsløsninger fra LogoPaint A/S) frem mod dialogbaserede og interaktive eksponeringsløsninger i tråd med det postmoderne forbrugssamfund og heri digitaliseringseffekten. Når det er nævnt, er det vigtigt at anføre, at den digitale retning ikke kan stå alene. Problemet er som med Internettet synlighedsfaktoren forstået på den måde, at det digitale er afhængigt af det analoge og dermed de live-events, der er med til at levendegøre sponsorernes budskaber og aktivering. Tænk på hvordan nye teknologier har påvirket sports- og eventbranchen, f.eks. de ændrede forretningsbetingelser for musikere eller omkring sport. Anerkendelsen af det digitale er meget vigtigt, men tilsidesættes betydningen af det analoge og dermed den live-performance, som har evnen til at skabe stærkere følelsesmæssig involvering, der kommer under huden på kunderne (fans), ender den kommercielle udnyttelse med sub-optimering frem for optimering. Med andre ord skal musikere og sportsfolk også levere på live-scenerne for at slå udbytte af den profileringseffekt, der i sidste ende influerer TV-produktet eller salget af albums og sange via digitale markedspladser som Itunes.

Best-practice eksempler og nye fremgangsmåder

Kulturfyrtårnet Fængslets sponsorsamarbejde med fodboldklubben AC Horsens er som nævnt af Rasmus et utraditionelt og kreativt sponsorpartnerskab, som bl.a. aktiveres ved, at holdet spiller i stribede udebanedragter, der tegner associationen med stribede fængselsdragter og dermed er med til at positionere den rolle, som Fængslet i Horsens har fået som kulturflagskib. Det skal ses i forhold til f.eks. afholdelse af store koncerter på dansk grund i nyere tid, ligesom det rummer muligheden for på en anderledes måde at promovere de museums- og overnatningsoplevelser, der også tilbydes af Fængslet.

Thise Mejeris anvendelse af et strategisk samarbejde med Bovbjerg Fyr i Vestjylland nævnes også i interviewet som et eksempel på en utraditionel vinkling af promotion, der i iscenesættelsen af mejeriets populære produktbrand Vesterhavsost giver meget god mening.

Video: Thise Mejeris storytelling omkring Vesterhavsosten og Bovbjerg Fyr.

Oftest er det meningsskabende at tænke i differentierede baner for at positionere sig i såvel kundernes (fans) som sponsorernes bevidsthed. Det er især vigtigt på nutidens markedspladser, hvor sponsorer såvel som rettighedshavere (alt efter magtbalancen og den centrale diskurs) er blevet mere strategisk bevidste, kritiske og selektive omkring præmisserne for indgåelse af kommercielle partnerskaber. Ligeledes er der mange rettighedshavere på lokalt og regionalt plan, der skal forholde sig til, at nogle af de større potentielle sponsorer, der findes i lokalt og regionalt regi måske er præget af, at flere beslutningstagere nu sidder på centrale corporate kontorer i København. Det skaber nogle udfordringer vedr. salgsprocessen, som rettighedshavere skal forholde sig til, f.eks. det faktum at involveringsgraden kan ændres afhængig af den økonomiske størrelse af sponsoraftalen og den fysiske distance fra hovedsæde til sted for implementering af sponsoratet (f.eks. AaB i Aalborg eller Mors-Thy Håndbold i Thisted eller på Mors).

Video: Eksempel på god sponsoraktivering fra Emirates i Hamburger SV.

Video: Sponsorinvolveringen ved US Open i tennis er god ‘experiential marketing’

Vigtige grundsten at tænke ind i sponsorprocessen

For sponsorerne mener Rasmus Munch, at det er vigtigt at overveje flg. faktorer:

1) Indgå sponsorpartnerskaber, som er integreret i sponsorens samlede strategi og markedsføringsindsats.

2) Find sponsorater, som er samfundsaktuelle, da disse giver bedre resultater værdimæssigt samt i forhold til eksponering og omtale.

3) Find en klub, organisation eller en event (altså en rettighedshaver), som er præget af gode mennesker, d.v.s. mennesker, som sponsoren kan stole på, kan arbejde sammen med og kan udvikle produktive og positive løsningsforslag sammen med.

For rettighedshavere er det ifølge Rasmus Munch vigtigt at overveje flg. faktorer:

1) Tænk på hvor meget sponsoren vil investere. Det er ikke bare i økonomisk forstand, men det handler om at få en sponsor, som kan være med til at løfte opgaven.

2) Find sponsorer, som har økonomi til at lægge et sponsorat (og bakke det op aktiveringsmæssigt). Yderligere er det i den forbindelse vigtigt at finde sponsorer, som har et behov (læs: for sponsoratet), da det forstærker sponsorens lyst til at give af selv (sponsoren skal med andre ord også have noget på spil).

3) Se indad i organisationen vedr. evnen til at løfte sponsorater, for det kræver mange ressourcer at arbejde med sponsorering, og ressourceallokeringen skal derfor sættes i spil på en optimal måde.

Faldgruber i forbindelse med sponsorater er også essentielle at tage hensyn til, og Rasmus Munch ser derfor grund til at overveje opfyldelsen af flg. faktorer:

1) Forberedelse er vigtigt. Det handler bl.a. om de ressourcer, som begge parter kaster ind i partnerskabet, jf. viden, økonomi, tid og mandskab.

2) Sponsorater skal værdisættes, så begge parter opnår tilfredshed både i forhold til forventningsafstemningen omkring elementer som samarbejdsproces kontra ønsker om udbytte.

3) Sørg for at få de rette personer involveret. Er de rette personer ikke involveret kan det desværre være et signal om, at partnerskabet ikke prioriteres i tilstrækkelig grad. Det skal være en prioriteret sag!

Som skrevet i ovenstående

Ovenstående er meningsgivende i og med, at brands er blevet mere påpasselige med, hvad de giver penge til. I takt med stigende strategiske overvejelser på sponsormarkedet, stilles der også større krav, f.eks. relateret til afrapportering. Det beviser, at måling er vigtigt samt, at der skal kastes ressourcer efter at arbejde med sponsorater. Som Rasmus så romantisk pointerer, er det vigtigt, at partnerne kan besvare spørgsmålet #ErViBlevetMereElsket, og det integreres i en erkendelse af, at sponsorarbejde er givende, men også hårdt arbejde. Husk at skal der skabes værdi, er ’erkendelse ofte første step til en ny virkelighed’!

Yderligere kilder:

Blackett, T., & Russell, N. (1999). What is co-branding?. In Co-Branding (pp. 1-21). Palgrave Macmillan UK.

Blackett, T., & Russell, N. (2000). Co-branding—the science of alliance. Journal of Brand Management, 7(3), 161-170.

Cortsen, K. (2015). Capitalising on CSR-based partnerships in sports branding and sports sponsorship. International Journal of Sport Management and Marketing, 15(1-2), 75-97.

Cortsen, K. (2016). Strategic Sport Branding at the Personal, Product and Organizational Level. Doctoral dissertation, Aarhus University.

Payne, A. F., Storbacka, K. & Frow, P. (2008), Managing the co-creation of value, Journal of the Academy of Marketing Science, Vol. 36 No. 1, pp. 83-96.

Prahalad, C. K. (2004), The co-creation of value, Journal of Marketing, 68 (1), 23.

Storbacka, K. & Lehtinen, J.R. (2001), Customer Relationship Management, McGraw-Hill, Singapore.

Urriolagoitia, L. & Planellas, M. (2007). Sponsorship relationships as strategic alliances: A life cycle model approach. Business Horizons, 50(2), 157-166.

Vargo, S. L., & Lusch, R. F. (2004). Evolving to a new dominant logic for marketing. Journal of marketing, 68(1), 1-17.

 

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

Loading Facebook Comments ...