top menu

God governance i fodbold i forhold til værdisættelse af spillere, transfermarkedsaktiviteter og kontraktforhandlinger

Med den hastige kommercialisering og globalisering, som fodboldøkonomien har været igennem siden Bosman-dommens indtog og i takt med den mediemæssige udvikling, er der kommet øget fokus på investeringer på tværs af landegrænser for at opretholde den nationale og internationale konkurrencedygtighed. Det har medført nogle problemstillinger, som de store internationale forbund som FIFA og UEFA (samt de nationale fodboldforbund som f.eks. DBU) har understreget vigtigheden af ved først at italesætte og siden implementere værktøjer som FIFAs Transfer Matching System og UEFAs FFP og regulativer i forhold til ’third party ownership’, der søger at give øget gennemsigtighed i nogle af de forretningsmæssige transaktioner for derigennem at bidrage til en minimering af muligheder for ulovlige handlemønstre.

Desværre er fodboldøkonomien stadig præget af manglende transparens, som kan give næring til en ’usund’ praksis i samspillet mellem klub, spillere og agenter (samt ‘third party owners’). På den måde er fodboldøkonomien stadig præget af prostitutionslignende tilstande, hvor spillere, som får dårlig rådgivning eller en forkert agent, ikke opnår optimalt afkast på deres fodboldmæssige evner. De nævnte værktøjer er netop bevis på at fodboldens ledende instanser tager det som et seriøst fokusområde at forsøge at tackle det misbrug af spillere, f.eks. fra verdens tredjelande, som kan finde sted i forhold til transfervinduet og indgåelse af nye kontrakter. I den forbindelse er det jo afgørende, at fodboldens instanser søger at gøre endnu mere for at beskytte unge spillere og søger at skabe en større transparens i forhold til solidarisk betaling i en eller anden form for gennemtænkt harmonisering af de vilkår, som relaterer sig til spillere fra f.eks. tredjelande. Vi har set på øverste niveau, at FC Barcelona har fået straf for eller undersøges for deres håndtering af spillere, og nu er der kommet lignende fokus på storklubber som Real Madrid og Atletico Madrid.

I Danmark har Superligaens førerhold FC Midtjylland været jaget vildt af medierne i dag, da den danske avis BT  bragte en artikel, hvori C Midtjylland blev beskyldt for bl.a. at manipulere unge afrikanske spillere til at underskrive kontrakter til en discountløn. Derudover nævnte avisen, at FC Midtjylland fik iscenesat agenter til at repræsentere de afrikanske spillere, men som i forholdet til at repræsentere spillerne i højere grad prioriterede klubbens interesser. Yderligere fremlagde dækningen af historien, at flere af de etablerede afrikanske stjerner blev underbetalt i sammenligning med deres europæiske holdkammerater. Hvorvidt der er sket noget ulovligt, skal jeg ikke gisne om – jeg kender ikke detaljerne i de kontrakter (ej heller den performancehistorik, som kan lægge til grund for aftalen) og den rådgivning, der forefindes i denne sag, men såfremt der optræder manglende objektivitet i forhold til det repræsentationen af den enkelte spiller og dermed det enkelte spillerhensyn, så er det en problemstilling, som ikke gavner spillerne, og som kan skade den pågældende klub og dennes image, hvis de ender i en negativ mediestorm. Det kan i værste fald få afgørende betydning for klubbens fremtidige handlemuligheder i relation til spillere. FC Midtjylland havde en sag tilbage i 2007 (Play the Game, 2007), hvor FIFPro klagede over klubbens omgang med FIFA reglementet i forhold til handel med unge spillere. Men nu er det her Danmark anno 2015, og jeg ØSNKER ikke at forestille mig, at spillerne i nogle af klubber i Superligaen lever under alt får hårde og ugunstige vilkår (hertil er Danmark og vores system vel for gennemsyret af god systematik?), og der er jo desuden flere parter med et ansvar i denne sag, hvorfor det er mere nuanceret end som så.

Fodboldøkonomien handler bl.a. også om timing i den henseende, at klubber ønsker at tegne kontrakter med spillere af en længde og med en pris, som gør, at de kan høste et afkast, fordi spillerne endnu ikke har opnået deres fulde potentiale. Tegner man f.eks. en lang kontrakt med en spiller på 18, 19 eller 20 år, som endnu ikke er brudt igennem, men som vil gøre det i de kommende år, så vil det typisk være en god forretning. Modsat er nuanceringen i denne sag, at for spillerens vedkommende må der være en forventning om, at agenter repræsenterer spilleren og maksimerer det økonomiske afkast, som spilleren kan få ud af sine fodboldmæssige evner; får spilleren kun halvdelen af sin værdi på transfermarkedet eller i løn, så ville spilleren nok ikke være tilfreds med sin agent. Endvidere handler det om, at der har været et overudbud af spillere, og derfor blev det i finanskrisen klubbernes marked (medmindre fokus er på de største stjerner som Lionel Messi og Christiano Ronaldo som altid vil være meget efterspurgte). I bund og grund vil den ideelle situation være, at de bedste handler skabes, når alle parter er tilfredse, men det sker sjældent, for sådan er virkelighedens fodboldverden ikke, og transfermarkedet og fodboldøkonomien er på den måde meget dynamisk og interessant. En spiller kan jo også komme til en anden klub baseret på gode præstationer, og så falder det hele pludselig sammen, fordi spilleren ikke kan præstere i det nye miljø, og så er den høje løn ikke nødvendigvis nok i sig selv. I teorien handler spillerens løn jo om den projekterede fremtidige performance med udgangspunkt i spillerens statistik fra den forgangne sæson og den her ’super star effekt’, som kan give stort afkast. I Danmark og Europa har vi i modsætning til USA en mere decentral ligastruktur, og det gør, at klubberne har større frihed til at differentiere sig på lønstruktur og personalemix, f.eks. sammenlignet med den amerikanske model. Det kan også have noget at sige, at spillerne kommer fra Afrika; disse spillere får typisk ikke samme løn som f.eks. brasilianske spillere. Men det er også som jeg ser det, en del af charmen ved at følge med i fodboldøkonomien på et tidspunkt, hvor vi i Danmark har oplevet transformationen fra forening til forretning.

Se i øvrigt den engelske udgave af artiklen på denne blog. Den er mere fyldestgørende og indeholder også videomateriale.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

Loading Facebook Comments ...