top menu

Fodboldøkonomiske nødråb med fornyet faninvolverende retorik

Brøndby IF har præsteret flot i den forgangne Superligasæson, i særdeleshed når det tages med i betragtningerne, at holdet året før reddede sig selv fra en bekostelig nedrykning i sidste spillerunde, ligesom starten på den forgange sæson ikke kastede mange point af sig. Klubben var på daværende tidspunkt i en alvorlig eksistentiel krise i økonomisk som sportslig forstand, men siden er skuden blevet rettet fornuftigt op på begge parametre, og Brøndby IF har fået fornyet luft til at søsætte offensive aktioner samt til at modstå modstandernes kontraløb.

AGF er som Brøndby IF en traditionsklub i dansk fodbold, om end klubben modsat Brøndby IF må kigge endnu længere tilbage for at finde perioder med sportslig og økonomisk succes. Dermed er der også sat en tyk streg under sammenhængen mellem de to faktorer i den fodboldøkonomiske terminologi. AGF måtte igen (fristes man til at sige ovenpå tre nedrykninger over en periode på ca. 10 år) lade livet i Superligaen, og det har selvfølgelig dyre konsekvenser økonomisk grundet en negativ påvirkning af bundlinien på et tocifret millionbeløb, forventeligt 20-25 millioner kroner. Det giver endnu et stort rødt regnskab, hvorfor klubben (i lighed med historikken i Brøndby IF og andre danske klubber i øvrigt, ja senest har vi set FC Midtjylland få tilført en god portion kapital) må ud at søge efter ny kapitaltilførsel.

Deri er der ikke noget nyt i den danske fodboldøkonomi, for det billede har vi set mange gange tidligere. Alligevel er der elementer i denne situation, som skærer i øjnene, hvilket også bevirker, at jeg ser visse paralleller til den ovenfor beskrevne situation i Brøndby IF. Det handler ikke om, at klubben melder ud, at de står overfor en anseelig økonomisk og sportslig udfordring, for naturligvis gør de det, og det er omverdenen udmærket klar over. Springet mellem Superligaen og 1. Division (NordicBetLigaen) er stadig stort både sportsligt, men ikke mindst økonomisk, og det ved interessenterne, hvad enten disse omfatter sponsorer, fans, medier eller investorer. Det interessante i fortællingen er, at AGF har meldt ud, at koncentrationen er rettet mod ’Det nye AGF’. Det synes at minde om, hvad vi har set udspille sig i Brøndby IF, og det giver ikke desto mindre i mange henseender fin mening i mine ører. I Brøndby IF så vi også en retorik og nogle handlinger, som lagde op til en større relation til de eksterne interessenter, bl.a. på fansiden. Her fik Brøndby Supporters Trust en plads i bestyrelsen, og de lagde også et godt stykke arbejde omkring kapitaltilførsel og håber generelt at kunne bidrage til en mere bæredygtig udvikling i klubben. I AGF handler ’Det nye AGF’ bl.a. om ansættelse af nye kræfter både administrativt som sportsligt. Jakob Nielsen er kommet til som ny direktør og er fra sin tid i Randers FC kendt som værende både kompetent som konsekvent i forhold til håndtering af faglige problemstillinger. Derudover er der sket ændringer på den sportslige front med bl.a. Morten Wieghorst som ny cheftræner. Klubben har skåret til i administrationen, og mon ikke det giver nye tilpasninger afhængigt af det fremadrettede økonomiske råderum, jf. kapitaltilførslen, og det skal alt sammen udgøre væsentlige dele af den strategiske iscenesættelse vedr. ’den hvide tråd’.

Den store pointe, som naturligvis efterlader et par spørgsmål, handler i dette tilfælde om den mening, som er indeholdt i ’Det nye AGF’ og den impact (forhåbentlig positiv set fra AGFs side), som skabes på sigt i denne relation. Løfter skaber forventning om svar eller sagt med andre ord en realisering af (ikke bare) nogle positive processer, men også en positiv resultatmæssig effekt, som kan måles i tabellen og på den økonomiske bundlinie. Fodbold er dynamisk, både hvad angår det yderst konkurrencebetonede element, som gør, at der på vejen mod at opnå en god balance mellem indfrielse af stærke sportslige resultater og en god økonomisk bundlinie vil være flere tabere end vindere. Samtidig ved vi, at omverdenens pres på en fodboldklub er så stort, at løfterne vedr. ’Det nye AGF’ bevirker, at der med sikkerhed er en masse interessenter, som kontinuerligt vil kræve svar og holde de implicerede parter (i særdeleshed den ledelsesmæssige del af klubben) op på deres løfter og dermed ansvar ang. at skabe en ny og bedre virkelighed for klubben. Dette vil vi se allerede i den kommende sæson, hvor klubben navnlig vil blive målt på evnen til at sikre sig en hurtig oprykning til Superligaen. Det bliver spændende at følge, og det bliver ligeledes spændende at følge, hvorvidt klubben får held med sine bestræbelser i regi af ’Det nye AGF’. Omverdenen vil kigge eftertænksomt med og vil med tiden kunne vende tommelfingeren op eller ned i forhold til, om der i det hele taget var noget ‘effektivt’ nyt i ’Det nye AGF’ eller, om retorikken i højere grad var spil for galleriet for at kunne sikre klubben et godt afsæt til kapitaltilførsel, for i et retrospektiv har sådanne processer i den danske fodboldøkonomi oftest ikke været forbundet med nævneværdige forandringer i klubberne!

, , , , , , , , , , , , , , , , ,

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Loading Facebook Comments ...