top menu

Fællesnævnere og differentieringspunkter mellem sportsorganisationer og alm. virksomheder

Fællesnævnere mellem sportsorg. og alm. virksomheder Differentieringspunkter for sportsorg.
Ledelse & strategi er vigtigt At vinde har betydning[1]
Værdiskabelse og –deling Mangfoldige målsætninger fra ejere og investorer[2]
Søgning efter indtægtsvækst Ledelse i et offentligt rum med stor mediebevågenhed[3]
Ny produktinnovation kan skabe indtægtsvækst Spændingsfeltet mellem ‘forudsigelighed’ og ‘uforudsigelighed’vedr. spillet på banen og de sportslige forventninger!
Produktkvaliteten er afgørende Sportsudøvere som vigtige aktiver[4]
Branding har stor betydning Ledelse med stor usikkerhed (også p.g.a. udøveres personlige adfærd)[5]
Fans og kunder er vigtige byggesten Begrænset finansiel åbenhed[6]
Globalisering (spiller bl.a. ind på lønudviklingen i sport via konkurrence mellem ligaer og klubber) Mix af sport og underholdning, d.v.s. sport skal være en salgbar ‘entertainment’[7]
Grænserne i værdikæden gøres flydende[8] Stor følelsesrelation og afhængighed af sponsorer

Kilde: Kenneth Cortsen, viderefortolkning af Stephen Greysers arbejde på baggrund af  forskningsbesøg på Harvard Business School i 2011[9] med fokus på ‘the Business of Sports’.



[1] ’At vinde’ på banen er centralt! Efter hver en kamp eller sportslig præstation vendes tommelfingeren hos såvel interne som eksterne interessenter opad eller nedad som en indikator for succes eller mangel på samme. Sjældent ser man sådanne dualistiske succesindikatorer hos andre virksomheder. Denne tilgang påvirker såvel den sportslige som den administrative del af organisationen, hvorfor ledelsen står overfor den store udfordring at skabe en bæredygtig kultur, som kan fastholdes selv i længerevarende perioder med begrænset sportslig succes, som de fleste sportslige organisationer oplever på et tidspunkt. Vigtigheden af håndteringen af denne udfordring tydeliggøres, da de fleste ledelsesmæssige beslutninger  influeres af den kortsigtede eller langsigtede  sportslige succes for holdet eller den individuelle udøver.

 

[2] Hvorimod mange virksomheder i andre brancher kæmper for profitmaksimering til ejere og investorer, hersker der ofte flere dagsordener i sportsbranchen. Det kan bl.a. nævnes, at flg. mål kan være karakteristiske for ejere og investorer i sportsbranchen:

  • ’At vinde’ på banen.
  • Økonomisk balance eller overskud (*kan være svært i mange sportsvirksomheder i Danmark p.g.a. det begrænsede markedsgrundlag).
  • ’Status’ som værende en del af en sportsorganisation.
  • Beskyttelse af ’et vigtigt aktiv’ for lokalsamfundet.

 

[3] ’At kunne og turde lede’ under stor eksponering og bevågenhed er vigtigt for succes og ro i organisationen.

 

[4] Klichéen fra alm. virksomheder lyder også, at ’vores ansatte er vores vigtigste aktiver’, men sportsverdenen adskiller sig trods alt herfra via den skarpe profil, som individuelle sportsfolk kan opnå og den følelsesmæssige tilknytning, som fans har til disse sportsfolk. Denne følelsesmæssige fanidentifikation skaber ’gode kommercielle muligheder’ for såvel individuelle sportsfolk som for sportsorganisationen bagved samt diverse andre interessenter (*bl.a. sponsorer). Individuelle sportsfolk med stjernestatus besidder muligheden for at medvirke til at definere og personliggøre klub- og ligabrands, ligesom de kan agere som rollemodeller for ungdommen, hvilket understreger de kommercielle muligheder.

 

[5] ’At være i stand til at håndtere’ dårlig opførsel. Flere sportsfolk har levet med succes fra en tidlig alder. Samtidig har de været og bliver konstant eksponeret for mange ’fristelser’ (*alkohol, doping, stoffer, seksuelle situationer etc.). Historier om dårlig opførsel finder med sikkerhed vej til mediernes agenda og kan udvikle sig til et sandt mediecirkus. Risici for alle interessenter, d.v.s. ligaen, klubberne, sponsorerne og ikke mindst de individuelle sportsfolk er store, hvorfor ressourceallokering til forebyggende  foranstaltninger er godt givet ud. Derfor handler det om at kunne forudse disse problemer og implementere strategier til at adressere dem.

 

[6] Set i forhold til andre virksomhedstyper findes den finansielle åbenhed omkring driften af et sportshold eller især forretningsaspekterne omkring en individuel sportsudøver ofte i begrænset form (*visse instanser som f.eks. Forbes eller andre tredjemænd bringer dog estimater vedr. disse aspekter). Et velkendt ledelsesværktøj for klubberne er dog at offentliggøre behovet for kapitaltilførsel (*eksempelvis via kapitaludvidelser, salg af folkeaktier eller salg af sponserede varer). Den følelsesmæssige og psykologiske ’impact’, som sportsrelaterede organisationer har lokalt, regionalt og/eller nationalt driver ofte disse kapitaltilførsler uden hensyntagen til det investeringsmæssige rationale, at disse investeringer sjældent medfører et positivt afkast.

 

[7] Oplevelsesøkonomien og underholdningsaspektet er vævet ind i sportsindustriens tanke- og handlemåder. Det traditionelle markedsføringsmæssige parametermix udvides i sportens verden, og forretningsmæssige parametre indenfor ovennævnte krydsfelt kan bringes i spil med fordel. Selv i relation til andre underholdsningsmæssige brancher som f.eks. Hollywood, hvor der arbejdes med stærkt iscenesatte aktioner, som kan tages om, har sportens verden en større grad af uforudsigelighed, hvilket skaber noget af det drama og den spænding, som er så fascinerende. En stor udfordring for sportsbranchen er dog til stadighed at arbejde med krydsfeltet på en måde, så det kontinuerligt tilstræbes at gøre relaterede produkter, events og aktiviteter mindeværdige og energiske, mens de sportslige konkurrencemæssige hensyn til resultatets uforudsigelighed og dermed det sportslige kerneprodukt tilgodeses på samme tid.

 

[8] Det ses, når sportsorganisationer har tætte bånd til medier eller ejer deres stadion. Alm. virksomheder anvender også vækststrategier, hvor andre led i værdikæden opkøbes.

 

[9] Med inspiration fra The Business of Sports af George Foster, Stephen Greyser og Bill Walsh. Forlag: Thomson South-Western, Mason, Ohio, USA. 2006

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Loading Facebook Comments ...