top menu

Brøndby går deres egne veje i spillet om tv-penge – er det et mål eller et selvmål?

Brøndby IFs enegang i forhandlingerne omkring salg af tv-rettigheder til Superligaen strider i mod al fællesskabsfølelse og mod de trends, som tidligere har påvirket rettighedshaverne i relation til salget af fodboldrettigheder positivt såvel i Danmark som internationalt. Brøndby føler tilsyneladende ikke, at de får nok ud af den nuværende model, som er både solidarisk som hensyntagende til klubber, der præsterer godt sportsligt og mediemæssigt, jf. opdelingen i en solidaritets-, mediemarkeds- og præstationspulje. Den nuværende mediemarkedspulje har derfor i høj grad tilgodeset Brøndby, der sammen med FC København er de to klubber, som har størst prioritet målt på medieinteresse. Derimod har Brøndby været underlagt nogle problemstillinger i præstationspuljen, da de alt andet lige ikke har præsteret ret godt de senere år sammenlignet med tidligere tiders styrke. Klubben har nu formået at vende en faretruende situation i form af en skræmmende sportslig nedrykning til 1. division og en kuldsejlet økonomi til en ny virkelighed, hvor organisatoriske forandringer i administrationen og den sportslige sektor samt kraftige kapitalindsprøjtninger har givet anledning til øget handlefrihed på de kommercielle og sportslige fronter, hvilket har bevirket, at klubben p.t. spiller med i toppen af ligaen og konkurrerer seriøst til de europæiske pladser.

Tilsyneladende har det igen resulteret i, at klubben har bevæget sig ud i en situation, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved det sunde i klubbens selvforståelse. Det skal tolkes således, at visse klubber lynhurtigt glemmer ydmygheden, hvis de har præsteret på et fint niveau i kort tid, og Brøndby er trods alt kun ved at finde fodfæste igen ovenpå en turbulent tid og kan derfor ikke være sikker på, at den nye virkelighed som tophold har manifesteret sig – dertil er der stadig for stor uforudsigelighed. Jeg synes, at det er fedt for Brøndby og dansk fodbold, at klubben har klaret skærene i foråret og skabt nogle bedre økonomiske rammer, men jeg mener, at det ville klæde klubben med mere ydmyghed i forhold til denne situation, som jo omhandler et reelt velbefindende for samtlige klubber i Superligaen og dermed det produkt som dansk fodbold som helhed (klubber, Divisionsforeningen/Superligaen og DBU) har interesser i. Det vil også være i tråd med den sociale ansvarlighed, som klubben trods alt anvender aktivt i deres brandkommunikation. Jeg har ikke noget i mod, at en klub har ambitioner, som Brøndby også lægger op til i deres værdigrundlag, men værdierne kan bringes i spil på en mere hensigtsmæssig måde. Innovation og differentiering er også godt på en markedsplads, hvor det handler om krydsfeltet mellem fodbold, entertainment og business, men historikken på det felt peger også i retning af, at salget af rettighederne optimeres ved at stå sammen skulder til skulder. Det har man tidligere set i Superligaen, men også i toppen af europæisk fodbold. Jeg skal dog ikke kloge mig på, om Brøndby har nogle informationer, som offentligheden ikke kender til, f.eks. iscenesat via strategiske alliancer med Canal 9? Det vil være gisninger fra min side, men tanken har da strejfet mig.

Skærmbillede 2014-03-03 kl. 12.18.58

Skærmbillede 2014-03-03 kl. 12.19.37

Billeder: Et uddrag af Brøndby IFs værdigrundlag (kilde: BIFs officielle hjemmeside).

Det ovennævnte krydsfelt vedrører udover medieinteresser også sponsorinteresser, og Brøndby sætter med dette signal meget på spil. Her skal de tænke på, hvordan deres ageren er blevet modtaget i medierne, og hvordan det skaber en transfer til andre forretningsområder som sponsorsmarkedet, som Brøndby trods alt også er afhængige af. Turbulens omkring Brøndby har der været masser af, og spørgsmålet er, hvordan nuværende og potentielle sponsorer reagerer på klubbens nye udspil? Jeg kunne forestille mig, at der er virksomheder i denne gruppe af interessenter, som ikke har til sinde at ‘gamble’ med deres midler, hvilket sponsormarkedet er kendetegnet ved ovenpå finanskrisen og qua det faktum, at mange seriøse sponsorer i dag stiller højere krav til samarbejdet med sportsklubber. Klubben skal altså tænke på, om det her er den rigtige kamp at gå ind i så offensivt uden hensyntagen til, at man i fodbold også kan være godt tjent med at have ro på bagsmækken eller at undgå at score i eget net. Jesper Nielsen (Kasi) var i sin tid som ejer af håndboldklubben AG København ude med en lignende kurs overfor et kollektivt salg af tv-rettighederne i håndbold, og han fandt ud af, at det var svært at stå alene i sådan en situation. Mon ikke også at Brøndby kommer tilbage til fællesskabet? Selvforståelsen synes altså at være et problem i og omkring ledelsen af klubben i en tid, hvor det at føle sig større end andre klubber ikke giver mening, når erindringerne fra klubbens forår stadig står så klart i folks bevidsthed. Ligeledes bliver det interessant at se, hvordan Brøndbys interesser omkring kampafvikling vil blive håndteret planlægningsmæssigt, når eller hvis Brøndby fortsætter med at stå alene. I min egen forskning omkring ‘hybride sportsbrands’ skinner det desuden igennem, hvor vigtigt det er at skabe en positiv interaktion med andre brands eller sportsbrands, når brandkapitaliseringen skal optimeres, og så længe Brøndby er klassens slemme drenge, vil det nok knibe med at finde legekammerater.

Her er der et link til en artikel fra Tipsbladet, som jeg har udtalt mig til i sidste uge, samt til et link til en artikel, hvor Brøndbys bestyrelsesformand Aldo Petersen fastholder sin kurs og argumenterer herfor.

 

 

 

 

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

COMMENTS

No comments yet.

Leave a Reply

Loading Facebook Comments ...